lørdag den 29. december 2012

Glædelig Jul og godt Nytår!

Ønsker jeg jer alle derude!
Her er alt gået godt - og travlt, nærmest ud i et! ;)
Lavkarbo mad er ikke det, der har været mest af, desværre! Og jeg glæder mig til at komme tilbage til de vante rammer! Og min krop glæder sig! ;) Jeg har dog holdt mig ganske pænt inden for rammerne...men ikke let med alle de fester og gæster! Sådan er det nok for os alle!? ;)

Igår var der 1 års fødselsdag for en lille skøn nevø. Sådan en dag skal jo fejres behørigt, så jeg fik liv at hygge mig med at lave kagen. Ikke lavkarbo, men I får lige et billede alligevel... ;) Og så vender jeg tilbage, så snart jeg har noget interessant at byde på...! ;)

Godt Nytår!

tirsdag den 18. december 2012

Mere julekonfekt

Pyha, så blev lørdag til tirsdag! Beklager! Vi har været syge her i huset, så siden søndag er det absolut kun det mest nødvendige, der er blevet gjort. Nu er vi ved at være på højkant igen, men denne uge går det stærkt, så skal se, hvor meget mere, jeg når at smide herind.
Men altså til weekenden fik jeg lavet en anden konfekt også. Det var en slags mandel-trøffel-kugler. Det meste af konfekten er ved at være væk, så jeg skal prøve at nå lidt mere inden jul. ;)

Her får I opskriften på mandel-kuglerne:
110 g mandelmel, 30 g kakao, 2-3 spsk blødt smør, 3 spsk Sukrin Gold, 1/2 tsk vanillekorn, 2-3 spsk Whiskey (eller anden sprut efter smag)

Alt blandes og æltes til en tæt masse, sådan trøffelagtigt. Tril kugler i passende størrelser, som vendes i smeltet chokolade. Pynt evt med frysetørrede hindbær.
Måske vil du have den lidt sødere, så smag på massen, inden du former kugler.

God fornøjelse! ;)

Imorgen skal sønnen og jeg en tur til undersøgelse på sygehuset i Århus, så det går det meste af dagen vist med.

Fortsat god tirsdag derude! ;)

fredag den 14. december 2012

Lchf konfekt

Endelig får jeg sat mig for at vise mit lavkarbo-venlige konfekt frem. Kan jo fornemme, at der er flere, der venter efter det, både af kommentar og mails, jeg har modtaget.
Når jeg kun kalder det 'venligt', er det fordi jeg bla har brugt friske dadler. De er ikke lavkarbo, men det kommer jo så an på, hvor strengt, man holder det her i julen. Jeg vil stadig holde på, at det er bedre for kroppen at spise dadler end alle de E-numre og sukkerstads, man ellers fylder sig med i julen. Men døm for jer selv. ;)
Skulle det gå helt rigtigt til, burde jeg også selv have lavet marcipanen, men så langt rakte energien desværre ikke. Tror ellers det kunne supplere de bløde dadler godt med lidt 'bid' fra mandlerne...

Fyldte dadler i svøb (24 stk):
24 store friske dadler, 3/4 dl rom, 150 g sukkerfri marcipan, mørk chokolade til overtræk.

Dadlerne åbnes med et snit på langs, så stenen kan sniges ud.
De lægges i blød i rom natten over, gerne i flere dage.
Dadlerne hældes til afdrypning, og den overskydende væske røres ind i marcipanen.
Fyld en klat rom marcipan i hver dadel og stil koldt et par timer.
Herefter overtrækkes de med smeltet mørk chokolade.

En himmelsk lille mundfuld. Og det gode er, at man nærmest ikke kan spise mere end en ad gangen, de er ret kompakte.

God weekend derude! Her står den endnu engang på julefrokost gæster imorgen og en tur til Billund søndag mm...så weekenden skal nok gå her. ;)
Imorgen smider jeg opskrift og billeder på lidt mere konfekt...hvis det kunne friste...? ;)

tirsdag den 11. december 2012

Mandelpanerede krebinetter

I aften har vi fået krebinetter. Og for at prøve noget nyt prøvede jeg at panere dem i mandelmel og lidt hk mandler. Det var faktisk ikke helt dumt. ;) Så ved jeg ikke, om man kan kalde dem krebinetter mere, men ved ikke, hvad de ellers skulle hedde, så... ;)

Af tilbehør fik vi grøntsagssouffle, bagte tomater og ristede champignons.

Lækkert måltid, som faldt i god jord her! ;)

Imorgen går turen til Ribe. Jeg kommer sent hjem, så der bliver nok lidt stille herinde imorgen. Jeg har gjort klar til lidt lchf venlig konfekt, som skal laves inden weekenden, det hører I nærmere om til den tid. ;)

Fortsat god uge derude! ;)

mandag den 10. december 2012

Mere mormormad...

I har nok fundet ud af, at jeg -særlig i vintermånederne- har en svaghed for simre- og mormormad. ;)
Og siden vi jo får en halv kalv ad gangen i fryseren, er det nok engang det der med de udskæringer, man normalt ikke finder i butikkerne.
Denne gang var det bankekød.
Jeg brunede kødet af, krydret med salt og peber. Tog kødet op. Brunede et stort løg i halve skiver. Så på med kødet igen. Tilsætte ca 2 dl rødvin, bouillon til det dækkede kødet. Derudover tilsatte jeg 5 laurbærblade, 10 sorte peberkorn og 5 tørrede enebær.
Retten simrede i 1,5 time ved svag varme. Tilsidst inden serveringen hældte jeg lidt fløde på og en anelse kulør.

Hertil fik vi blomkålsmos. Og derudover flødestuvet savoykål.

En herlig vinterret! ;)

God mandag aften derude! Håber I hygger jer med stearinlysene tændt inde i varmen! ;)

"Fremvisning"...

Tænkte, jeg skulle vise jer lidt billeder af den lækre bog Low Carb Lækkerier som Tatjana Albinus har skrevet. Endelig en lchf bog PÅ DANSK! ;)

Jeg har desværre ikke nået at prøve noget fra den endnu, men jeg glæder mig! Der er så mange spændende ting i den...kan klart anbefales. Man kunne jo ønske sig den i julegave - hvis altså man kan vente så længe!? ;)

Det går lidt sløjt her i tiden. Det bliver vist ikke til meget mere end det mest nødvendige. Forklaringen er, at jeg siden 2004 har fået en skrap antihormon behandling. Tamoxifen, hvis det giver mening hos nogen af jer læsere.
Jeg plejer bare at ringe til lægen, når jeg er ved at løbe tør for pillerne, og så henter jeg et nyt glas på apoteket. I den senere tid er der dog problemer med at få det udleveret...er faktisk ikke helt klar over hvorfor, men lægens betegnelse af det som 'rævegift' giver fint mening, når man ikke bare sådan kan få det udleveret.
Problemet er bare, at medicinen mere eller mindre er forudsætningen for at jeg lever. Så jeg har brug for den. Min læge på sygehuset i Århus skal så indtil videre sørge for, at jeg får medicinen tilsendt fra afdelingen deroppe, men det går jo ikke så hurtigt åbenbart. Så efterhånden har jeg ikke fået medicinen i over en uge. Det resulterer i 'anti-bivirkninger', hvis der da ellers er noget, der hedder det. Og som tiden går, bliver jeg lidt stresset ved tanken om, at når medicinen så endelig kommer igen, så starter jeg forfra med opstarts bivirkningerne....! Så lige i tiden kører det hele lidt i ring for mig, for manglen på medicinen gør mærkelige ting ved min krop...

Det var en lang historie om 'en lille ting' som dog fylder meget i min hverdag pt - så tak fordi I lyttede med! ;)

Fortsat god dag, håber ikke I er sneet inde!?



søndag den 9. december 2012

Bryllupskagen

Som lovet lige et billede af bryllupskagen, jeg lavede igår.
Efter afleveringen stod den på oprydning og så fest for mandens tante om aftenen.
Idag sidder vi og kigger ud på sneen. Det er nu ikke fordi det tyder på den store storm her, men der er da faldet en del mere sne. Vi havde egentlig tænkt os en tur til byen på julegaveshopping, men nu må vi se... ;)
Rigtig god og hyggelig søndag til jer alle derude!
I parentes skal jeg nok lige nævne, at kagen på ingen måde er lavkarbo... ;)

torsdag den 6. december 2012

Se hvad jeg fandt...! ;)

I dag har jeg været et smut i den lokale Helsekost (Herning). Og tænk! De havde lige fået Sukrin Gold hjem! Så der røg selvfølgelig en pose i kurven. Jeg glæder mig max til at prøve den! Og var det ikke fordi jeg er igang med en bryllupskage bestilling til på lørdag, så havde jeg nok også været igang allerede. Men nu har jeg tvunget mig selv til at vente. Og desværre venter der en travl weekend forude, men måske der kan presses lidt bagetid ind...!? :)
I hører bestemt nærmere! ;)


tirsdag den 4. december 2012

Osso buco

Godaften derude!
Pyha, det går stærkt her i tiden! Og lidt for mange fester og gæster (læs: snyd med kosten!) resulterede så i en ordentlig omgang migræne...gad vide, hvornår jeg lærer, at min krop bare ikke trives med gluten og sukker...?!?? Hver gang tænker jeg, at jeg aldrig gør det mere...og dog! Hmmm mon der er andre, der kender til det svage sind!??
Og bagefter er man også træt af det - men lige i øjeblikket smager alt det forkerte bare så godt!
Når man så får sådan en reaktion fra kroppen, så er det heldigvis ikke svært at være tilbage på ret spor igen.

Nåh, men idag havde jeg tid til simremad. Her på landet, når man får en halv ko i fryseren, får man jo alle mulige udskæringer, som man ikke nødvendigvis selv ville købe ellers. Heriblandt kød til osso buco.
Og mine drenge elsker det! ;)

Jeg bruner kødet af på panden, krydrer med salt og peber. Op i et ildfast fad. Herover fordelte jeg champignon i kvarter, 5 laurbærblade, 2 ds flåede hk tomater, og lidt bouillon.

Fadet dækkes med stanniol og så bare ind i ovnen ved 180 grader i 1,5 time.

Og så serverede jeg bare med kogte blomkålsbuketter og kogte grønne bønner.

Et lækkert måltid, når man bare har tid til at gå tidligt igang! ;)

Imorgen skal jeg til Ribe det meste af dagen - en ganske lang køretur. Så er I forberedt, hvis der er stille herinde imorgen. ;)

Iøvrigt har jeg modtaget Tatjanas kogebog med posten.... LÆKKERT! siger jeg bare! ;) Den skal jeg lige have vist frem en af dagene også... ;)