søndag den 10. februar 2013

Brunch-frokost-tallerken

Søndag, sove længe og spise god mad, når man endelig kommer op! ;)

Idag fik vi en lækker tallerken bestående af en hjemmelavet tunsalat på strimler af hjertesalat med løgringe på siden. Tyndskåret kyllingebryst med tomater og bjælker af Vesterhavsosten, nogle stykker snack salami og så den søde lille "blomst" lavet af en peberfrugt ring, hvor der er slået et æg ud i og så stegt på panden. Det var en ide, jeg så hos www.newyorkerbyheart.dk

Og så fik vi selvfølgelig et stykke godt lavkarbo brød til.
God søndag derude! ;)

torsdag den 7. februar 2013

Ruskomsnusk...

Ikke så meget nyt under solen her. Idag har vi fået den velkendte kålret, som altid smager super! Vi kalder det ruskomsnusk - i mangel af et bedre navn. ;)

I aften brugte jeg, hvad der var i grøntsagsskuffen. Det blev til 1/4 hvidkål, fintsnittet, 1 stor porre i tynde ringe, 2 små revne gulerødder.
Derudover en dåse flåede tomater og 500 gram hakket oksekød. Smagt til med bouillon, fløde, basilikum, salt og peber... Voila! ;)

Altså - ikke nyskabende, men lidt inspiration. ;)

onsdag den 6. februar 2013

....

Nåh, der sker ikke så meget nyt på madfronten her, så der er lidt stille. Mandag blev det til gullasch og blomkålsmos, tirsdag var det kødsauce og kogt blomkål.
I aften skal vi have hønsekødssuppe med kødboller og porreringe.

Så nu må I se, om det kan bruges som inspiration alligevel, selvom det ikke er så nytænkende!? ;)


søndag den 3. februar 2013

Travlhed...

Så er jeg her igen. Denne uge gik stærkt, og jeg har nærmest ikke lavet aftensmad overhovedet. Tænkte, at jeg lige skulle vise et lille livstegn herinde, og så får I lige billederne af de to kagebestillinger, jeg har lavet. En kobberbryllupskage og en bryllupskage. På ingen måde lavkarbo, men det var heller ikke lavkarbo-folk, der havde bestilt... ;)
God søndag derude, tak fordi I kiggede forbi! :)