tirsdag den 5. marts 2013

Weekend-hygge

I weekenden skulle der hygges! Det lyder meget bekendt, ikk? ;)
Vi fik frugt dyppet i chokoladesauce.
Det må selvfølgelig komme an på, hvor følsom man er ift frugtsukkeret, men ellers er det - i mine øjne - en bedre måde at skeje ud på end med sukker og e-numre... Men altså, det er jo op til enhver selv at bedømme.
Så hermed er dette bare til inspiration. ;)

God onsdag derude! ;)

lørdag den 2. marts 2013

Fredagsmiddag

Så landede weekenden ovenpå en alt for hektisk uge! Og vi skulle selvfølgelig have noget godt at spise - men vigtigst skulle det være nemt! Sønnen ønskede taco, det er et hit her i huset, så valget var let.

Før spiste vi som tilbehør de der nacho majschips. Igår lavede jeg mine egne - eller i hvert fald en erstatning. Og det fungerede faktisk rigtig godt! ;)
Jeg lagde små bunker af revet ost på en bageplade og så i ovnen ved 200 grader varmluft. Hold øje med dem, de skal nok have ca 10 min. De skal være lige til overkantens side, selvfølgelig uden at være brændte, for at være sprøde.
Jeg brugte en blanding af forsk oste, jeg havde rester af. Måske en revet parmesan alene ville blive endnu mere sprød? Men til min smag fungerede det godt! ;)

God weekend derude - her i hytten skal den nydes i fulde drag! ;)