Pyha, så blev lørdag til tirsdag! Beklager! Vi har været syge her i huset, så siden søndag er det absolut kun det mest nødvendige, der er blevet gjort. Nu er vi ved at være på højkant igen, men denne uge går det stærkt, så skal se, hvor meget mere, jeg når at smide herind.
Men altså til weekenden fik jeg lavet en anden konfekt også. Det var en slags mandel-trøffel-kugler. Det meste af konfekten er ved at være væk, så jeg skal prøve at nå lidt mere inden jul. ;)
Her får I opskriften på mandel-kuglerne:
110 g mandelmel, 30 g kakao, 2-3 spsk blødt smør, 3 spsk Sukrin Gold, 1/2 tsk vanillekorn, 2-3 spsk Whiskey (eller anden sprut efter smag)
Alt blandes og æltes til en tæt masse, sådan trøffelagtigt. Tril kugler i passende størrelser, som vendes i smeltet chokolade. Pynt evt med frysetørrede hindbær.
Måske vil du have den lidt sødere, så smag på massen, inden du former kugler.
God fornøjelse! ;)
Imorgen skal sønnen og jeg en tur til undersøgelse på sygehuset i Århus, så det går det meste af dagen vist med.
Fortsat god tirsdag derude! ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar