tirsdag den 4. september 2012

Den lækreste fiskesuppe

Så nåede jeg til sofaen og den lovede opskrift. Den bliver en af fiske favoritterne her i huset, ingen tvivl om det, den var GOD! :)

Fiskesuppe (4 personer):
1 ltr fiskebouillon (altså vand tilsat bouillon), 4 dl fløde, 2 groftrevne gulerødder, 1 fintsnittet porre, 1 lille rød peber fintsnittet, 1 dl hakket frisk dild, citronsaft, salt og peber.
2 laksefileter, 2 torskefileter, 2 store håndfulde rejer.

Hæld vand og bouillon i en gryde, varm op og lad simre lidt. Tilsæt fløden. Når væsken koger igen, tilsættes grøntsagerne. Efter nogle minutter tilsættes fisken, som er skåret i mundrette stykker og rejerne. Varm igennem nogle minutter, men endelig ikke så længe at fisken bliver gummiagtig.
Smag til med citronsaft, salt og peber og server!

Smager himmelsk og er lækker med et glas kold hvidvin til.

3 kommentarer:

  1. Hej Line.

    Vi lavede din lækre fiskesuppe til en julefrokost og fik ros fra alle sider. Den var super lækker!

    Tak for inspirationen!

    Mange hilsner Jeppe

    SvarSlet
  2. Hej Jeppe ~
    Jamen tak for info, dejligt at høre! Og ja, den smager rasendes godt!
    Venligst, Line

    SvarSlet
  3. Hej Jeppe ~
    Jamen tak for info, dejligt at høre! Og ja, den smager rasendes godt!
    Venligst, Line

    SvarSlet