søndag den 2. september 2012

Hektisk weekend...

Der har været stille på bloggen i weekenden, beklager. Men det har sin årsag.
Igår sidst på eftermiddagen kom manden hjem. Han var rendt i et hvepsebo og var blevet stukket en masse gange. Han kom lige ind ad døren smed tøj og sko, fordi det kløede afsindigt over hele kroppen. Så ud under bruseren i håb om at det kunne lindre lidt. Mens han stod under bruseren blev han fuldstændig rød, hævet og slog helt ud over nærmest hele kroppen. Jeg tænkte, at jeg hellere lige måtte tjekke med vagtlægen, om det var noget, der skulle gøres noget ved, eller han bare skulle lægge sig på sofaen. De tog det meget seriøst da jeg ringede, vi skulle bare i bilen med det samme og på skadestuen. 
Da han var ved at få tøj på, blev han svimmel og dårlig, skulle koncentrere sig meget om vejrtrækningen, og på vagtlægens anvisning ringede jeg 112. 
Nu skulle vi absolut ikke køre nogen steder, men bare afvente, at der kom nogen ud til os hurtigst muligt.
Og enden blev, at næsten samtidig ankom ambulance, akutbil og lægehelikopter her i gården hos os! Spørg, om det skabte røre herude i den lille landsby, med så megen trafik!

De var meget dygtige og professionelle allesammen. Han fik straks sprøjtet modgift ind i årerne. De var her max 10 minutter, så var han i ambulancen og på vej til sygehuset. Og sønnen og jeg fulgte så efter.
Så vi tilbragte resten af aftenen på sygehuset, han blev langsomt bedre, men det svingede meget i starten. Og de beholdte ham til observation natten over. Omkring middagstid kunne jeg så hente ham idag. Så nu er han herhjemme, og har det så absolut meget bedre! Så godt, at han da bestemt skal afsted på arbejde imorgen! Den mand er ikke til at holde i ro! :/

Så som I nok kan forstå, har tiden fløjet afsted med alt muligt andet end blogging. Havde ellers flere spændende ting på programmet...men det kommer i ugens løb i stedet.

I aften har vi haft besøg af svigerforældrene til en god god middag, sådan ovenpå det hele. De bor jo som nabo til os, og var således med fra første parket, under alt hurlumhejet igår.

Jeg har husket at tage billeder af middagen, så dem får I imorgen sammen med opskrifterne.

Og så skal jeg også sige, at I må have lidt tålmodighed imorgen igen, for jeg kommer til at bruge det meste af dagen i Skejby med kontrolbesøg, så det bliver nok først imorgen aften, der er opdatering klar her.

På snarligt genhør! ;)

2 kommentarer:

  1. Hej Line.

    Jamen dog, det var da noget af en forskrækkelse! Og ja, hvepse stik skal man ikke sådan kimse af. Dejligt at han har det godt igen, og så vil jeg glæde mig til at se mere til den middag du snakker om :-)

    Hilsen Trine.

    SvarSlet
  2. Hej Trine ~

    Nej hvepsestik er ikke sådan at spøge med! Som manden selv sagde det, så "er det voldsomt så giftigt det er, det de har i rumpetten!"
    Vi er ikke vant til at se ham syg, så når det i den grad kunne slå benene væk under ham, var det selvsagt en forskrækkelse!

    Og nu har jeg lavet indlægget om den gode middag...håber det inspirerer!? ;)

    Venligst, Line

    SvarSlet