onsdag den 28. november 2012

Bøf og smørdampede grøntsager

I aften var jeg kommet til at love bøf i folie, så det blev det. Den slags er ikke at spøge med jo! ;)
Fyldet ved bøfferne blev tomatskiver toppet med en champignon blanding, bestående af ristede hvide champignons i kvarter, tilsat et skvæt fløde og et par spsk flødeost med hvidløg og urter.

Af tilbehør blev det til smørdampede grøntsager. Jeg brugte 1 blomkålshovede og 1 broccoli. Begge delte jeg i små buketter. Så smeltede jeg 25 g smør i en gryde, tilsatte grøntsagerne og 1,5 dl kogende vand sammen med lidt salt.
Låg på gryden og lav varme til grøntsagerne er møre.
Væden ved grøntsagerne er god som sauce.

God aften! ;)

1 kommentar:

  1. Det lyder lækker :)

    Jeg skal lige have skåret det ud i pap. Hvordan laver du bøfferne? Skal de brunes først? Hvor længe får de i ovnen og hvor mange grader?

    Tak for en inspirende blog :)

    SvarSlet