torsdag den 2. august 2012

Hjemmesyltet solbærsyltetøj

Som nævnt tidligere, fik jeg høstet de solbær, der var tilbage på busken i haven forleden. Siden busken står et lidt udsat sted, hvor der ofte kommer bolde, cykler, børn mm tæt forbi (læs: lidt for tæt!), er det ikke det store udbytte. Men lidt har da også ret! ;)
Så igår fik jeg kogt den portion der var, og der blev til et fint glas.
Jeg bruger den grønne Melatin, det er så dejlig nemt. ;)
Deri er der alt, hvad der behøves, og jeg skal bare tilsætte frugt. Bag på posen står mængdeforholdene mellem frugt og Melatin. Derudover tilsætter jeg også lidt vand, selvom man normalt ikke gør det, men jeg kan godt lide, den ikke er alt for tyk, hvilket den har en lille tendens til med denne Melatin.
Så syltetøj kan laves på 10-15 minutter...det er da nemt!? ;)

Voila! hjemmelavet solbærsyltetøj! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar