Ovre på Lena Beatrice's blog, fandt jeg en enkel og let forståelig forklaring på, den øgede fedt mængde i lchf kosten. Jeg har oversat den, så den kan blive andre til glæde... ;)
Fedt er en form for energi, som kroppen kan bruge. Præcis som energi fra kulhydrater og proteiner.
Fedtet sætter sig ikke fast i fedtcellerne sådan uden videre, bare fordi det er fedt. Hvis det havde været tilfældet, så kunne man jo også påstå, at man bliver grøn af grøntsager!
Der er mange som begynder på lav-kulhydrat kosten, men er bange for "alt det fedt" man anbefales at spise.
Man ser på mængden af fedt man spiser ift. til før, og forstår ikke helt, hvordan det hænger sammen, og så bliver man bange for at tage på eller i hvert fald ikke tabe sig.
De allerfleste er rigtig gode til at reducere indtaget af kulhydrater i kosten, men det er straks sværere at øge fedtmængden.
Jeg vil nu prøve at vise jer, hvorfor man skal spise mere fedt, når man spiser lavkarbokost, og hvorfor man kan lægge fedtfrygten helt på hylden.
Jeg opfordrer på ingen måde til at tælle kalorioer, men måske kan det for flere være fint at gøre det i starten, for at få ro i sjælen mht. mængden af fedt på lav-kulhydratkost.
Mange er helt "ødelagte" i kroppen og sjælen af frygt for fedtet, det kan faktisk kaldes kaloriefobi! Mange tror jo nærmest, at de tager på bare ved at lugte til smørpakken - bare fordi det er fedt!
Men det man ikke tænker på er, at der er mange kalorier i kulhydrater også...
Vi tager dette skridt for skridt, så det - forhåbentligt - bliver let at følge med, og jeg har taget udgangspunkt i, at en person skal spise 2000 kalorier dagligt.
Ernæringsrådet anbefaler, at kosten skal bestå af:
* 30% fedt (=600 kcal)
*15% protein (=300 kcal)
* 55% kulhydrat (=1100 kcal)
Når man så vælger at skifte til en lav-kulhydratkost, vil regnestykket ændre sig lidt ift. fordelingen af næringsstofferne:
* 75% fedt (=1500 kcal)
* 20% protein (=400 kcal)
* 5 % kulhydrat (=100 kcal)
Heraf kan I se, hvor mange kalorier, der forsvinder fra kulhydraterne, når man går over på lavkarbo kost. I alt "forsvinder" hele 1000 kcal.
Hvis man ikke erstatter dette tab med en anden energi, så vil man ende med kun at spise 1000 kcal/dag, og det er alt alt for lidt energi til at holde kroppen igang.
Man skal altså erstatte den tabte energimængde fra kulhydraterne med fedt, og kaloriemængden i fedtet øger da dramatisk fra 600 kcal til 1500 kcal. Kulhydratmængden bliver så tilsvarende mindre. Altså en omfordeling af energi.
Man spiser stadigvæk 2000 kcal/dag!
Jeg skal nu prøve at vise jer nogle eksempler på, hvordan alt dette ser ud i praksis. Hertil har jeg sammensat en helt almindelig lav-kulhydrats dags menu: * Morgenmad: 2 tilberedte æg og 50 g bacon * Frokost: salat af en kyllingefilet, 1 tomat, 30 g agurk, 30 g peberfrugt og 30 g icebergsalat * Aftensmad: En kotelet med fedtkant og 150 g broccoli (utilberedt vægt) * Aftenskaffe: 1 skive lavkarbo brød med 1 kogt æg på. Ovenstående er en typisk dags menu for mange. Der kan selvfølgelig varieres. Der er få kulhydrater her - altså en god lav-kulhydrat menu. Men hvad indeholder så denne menu egentlig? Jo! 1033 kalorier! Der mangler altså meget energi i den gode lav-kulhydrat menu, og da man skal holde kulhydratindtaget lavt og proteinindtaget normalt, så er man altså nødt til at hente energien fra fedtet. Så der skal lægges ekstra fedt på ovenstående dags menu. Forslag til, hvordan dette gøres: * Morgenmaden er fin, som den er. * Frokost: lav en dressing af 50 g creme fraiche * Aftensmaden: lav en god flødesauce af 3/4 dl fløde * Aftenskaffe: Brug 10 g smør på brødet og 20 g mayonaise ovenpå det kogte æg. 10 g smør og 20 g mayonaise er altså en ganske stor mængde, prøv at veje det af, så du har en idé om det. Men hvordan bliver så regnestykket for dags menuen med den øgede fedtmængde? * 73% fedt (=1219 kcal) * 23% protein (=398 kcal) * 3,5% kulhydrat (=55 kcal) * Samlet kalorie indtag for hele dagen bliver så 1672 kcal. Med et dagligt indtag på de 2000 kcal, ser vi, at vi faktisk få et kalorieunderskud på trods af alt fedtet! Der er faktisk plads til endnu mere fedt, hvis man ønsker og orker det. Skærer man i kulhydrat indtaget, så skal man øge fedtindtaget - så enkelt er det! Fald ikke for fristelsen til at tænke, at det jo må være ekstra godt at spise få kulhydrater og lidt fedt. Det er ikke godt for kroppen! Den har brug for nok energi for at fungere godt. Den kan ikke hente al dens energibehov fra kropsfedt alene uden at tage skade af det. Note: Det er selvfølgelig ikke sådan, at alt fedtet skal hentes i smør, creme fraiche, mayonaise og fløde. |
torsdag den 23. august 2012
Hvorfor alt det fedt...?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar