Det vakte selvfølgelig min interesse, og jeg viderebringer hermed tippet. ;)
På mandag i næste uge udkommer et nummer, hvor der skulle være "et stort gemmehæfte med lækre lavkarboopskrifter".
De næste 10 uger vil der hver uge være en "lavkarbo skole" i bladet.
Derudover vil der være artikler om mennesker som allerede har tabt sig på lavkarbokure af forskellige navne.
I denne uge er der en kort artikel om den tidligere forsvarsminister, Søren Gade, som jo - siden han stammer herovre fra - er meget populær og velagtet på disse kanter. Han har tabt 30 kg, siden han stoppede som forsvarsminister. Hans slankestrategi var at fravælge kulhydrater (sukker, ris, pasta, brød og kartofler).
Og så bare lige et citat fra bladet om hvorfor Lavkarbo virker:
"De hurtigt omsættelige kulhydrater som, brød,
kartofler, ris og pasta, indeholder meget stivelse
- og stivelse omsættes til sukker i kroppen. Når
du spiser stivelsesrig mad, stiger blodsukkeret.
Og når det så går ned igen, føler du sult og trang
til søde sager - og spiser endnu mere kulhydrat-
rig mad.
Læg kosten om - og du vil opdage, at du pludse-
lig kan styre din trang til at spise forkert og for
meget..."
Så hvis du, som mig, altid er interesseret i inspiration....så afsted efter Familie Journalen (der er faktisk nogle ganske udmærkede kryds og tværs'er i også, når du nu har det... ;))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar