Manden har nu gennem længere tid snakket om, om der dog ikke findes en is, vi må få...I aften tog jeg sagen i egen hånd. Fandt lidt inspiration rundt om på nettet, smagte mig lidt frem og det blev så til en portion lækker is. Jeg har altid været lidt skeptisk ift sukkerfrie kager og is, men må faktisk sige, at det overhovedet ikke kunne smages. Så det kan vi godt prøve igen en anden gang. ;)
Jeg tog 4 past. æggeblommer, piskede dem lyse og luftige med 1 spsk vanille og 2 små spsk Sukrin melis. I en anden skål piskede jeg 3½ dl fløde til skum. De to blandinger foldede jeg forsigtigt sammen, tilsatte lidt revet mørk chokolade...og så på frys. Nemmere bliver det næsten ikke!
Og det er jo ingen hemmelighed, at vi er livsnydere og hyggemennesker, så i aften blev vi enige om at fejre, at sønnen har fødselsdag om 2 dage...!;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar