Efter en hel dag med øsende regnvejr, syntes jeg det passede med en god suppe. Inspirationen kommer fra min nye kogebog, bare ændret lidt som jeg syntes...
500 g hakket oksekød, 250 g champignons, 1 løg, 3 fed hvidløg, 1 rød peberfrugt.
Kødet brunes i smør med hvidløg og løg. Krydres med paprika, esdragon, en lille dåse tomatpuré. Tilsæt ½ ltr fløde og ½ ltr bouillon sammen med skivede champignons. Lad simre ved middelvarme i 20 minutters tid. Smag til med salt og peber. Lige inden servering tilsættes peberfrugt i tern.
Jeg serverede suppen med ostebrød og en god klat 38% (!) creme fraiche.
Det var en overordentlig god suppe, så dén kan helt klart anbefales!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar