lørdag den 19. maj 2012

Statustanker...

Idag har vi spist lasagne og salat til aftensmad - det smagte absolut ligeså godt, som jeg huskede det! ;) Men siden, der ikke er meget fidus i at vise billeder af lasagne igen, tænkte jeg, at jeg ville gøre lidt status over vores første 3 uger med kostomlægningen lchf.

Vi er enige om, at vi er meget glade for, at vi har gjort det, det passer perfekt til vores krop, temperament etc.

Det første synlige er selvfølgelig vægttabet. Vi har nu tabt henholdsvist 6,6 kg, 1,2 kg og 4,6 kg til manden, sønnen og jeg selv. Det er jo altså lidt mærkeligt, at med al det fedt vi spiser nu, så går vægten alligevel nedad...og det på trods af, at det har været én lang festmåned!

Derudover har vi alle tre fået meget bedre fordøjelse, pænere hud, forbedret hovedbund, minus luft i maven og oppustet fornemmelse.

Det mest markante for mig selv er nok, at jeg ikke længere sover tungt om formiddagen. Før ville jeg falde godt i søvn på sofaen efter at sønnen var kørt i skole, og så først blive ordentlig menneske igen hen mod middag. De sidste små 3 uger har jeg ikke sovet om formiddagen overhovedet! Jeg hviler stadig, men sover ikke. Jeg har det generelt bedre, når jeg står op om morgenen og dagen igennem.

Man skulle umiddelbart tro, at man ville blive tung og træt af alt det fedt og proteiner, men tværtimod! ;) Meget behagelig fornemmelse i kroppen, tilpas mæthed hele dagen. Og ikke en evindelig trang til søde sager efter middagen om aftenen...!

Så jeg tror, vi er godt på vej mod et bedre, sundere liv! ;)
- Dét er da en gave!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar