Ih hvor er det altså nemt at lave god mad, når man må bruge alle de lækre, smagfulde (læs: fløde, creme fraiche 18% etc) ingredienser! Ren fornøjelse!
I aften er vi inviteret til fødselsdags-aftenskaffe, så vi skal bare have en let - men mættende ret. Jeg har lavet en gammel klassiker fra Karolines Køkken, som jeg husker fra mine unge dage. Kun tilrettet lidt, så den passer ind. Her får I opskriften, prøv bare for det er guf! ;)
Rejesalat (2-3 personer)
2 dl creme fraiche 18%, 2 tsk citronsaft, 10 dråber flydende sødemiddel, ½ tsk groft salt, 1/4 tsk fintrevet løg, 4 spsk sukkerfri ketchup, 1 spsk HP sauce, 1½ dl piskefløde, 3 spsk klippet purløg.
300 g rejer og fintstrimlet salat.
Vend creme fraichen sammen med citronsaft, sødemiddel, salt, løg, ketchup, HP sauce og purløg.
Pisk fløden til fast skum og vend i creme fraiche blandingen.
Jeg serverede salaten på en bund af strimlet iceberg- og feldsalat og friskbælgede ærter. Hertil tomater.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar