mandag den 7. maj 2012

Lasagne - sikker succes!

I aften stod menuen på lasagne. Og selvfølgelig på lovlig vis jo! Det faldt i god jord her i huset, mandens kommentar var, at det jo endda var bedre end den normale lasagne! 1-0 til fruen! ;)


Først lavede jeg lasagnepladerne efter en engelsk opskrift.
(Nok til en bageplade - en færdig portion til 3-4 pers)

3 æg røres godt sammen med 100 g flødeost. Herefter tilsættes 0,4 dl HUSK. Lad dejen stå 5-10 minutter, til den er blevet lidt tykkere.
Fordel på en bageplade med papir. Læg et andet stykke papir henover og glat dejen jævnt og forholdsvist tyndt ud mellem de to lag.
Bag v/ 150 grader i 10 minutter.
Afkøl lidt inden det øverste papir fjernes og pladen skæres ud i ruder - jeg brugte et pizzahjul.

Så til saucen. Jeg lavede bare en almindelig god lasagne sauce, som jeg plejer, spædede lidt fløde i. Mens den simrede blandede jeg halv af hver af Mornay sauce og piskefløde.
Det hele fordelte jeg i lag vis i formen og sluttede af med ost og det sidste "bechamelsauce". Ind i ovnen v/ 200 grader til gylden overflade.

Og sådan endte aftenens tallerken - mums! Til næste gang vil jeg nok bruge lidt mindre fløde i saucen og istedet en ekstra dåse tomater, men det er udelukkende for at gøre saucen lidt mere fast. Smagen fejlede absolut ingenting - tværtimod! ;)
Pladerne smagte selvfølgelig ikke af pasta, men konsistensen mindede meget om pasta, og smagen var mild og på ingen måde ødelæggende for den samlede oplevelse. Absolut en ret der snart vil blive serveret her i huset igen!
Velbekomme! ;)

4 kommentarer:

  1. uhm... det ser lækkert ud :) Jeg har prøvet at servere det som spaghetti i stedet for lasagne :) også en succes :)

    SvarSlet
    Svar

    1. Det skal også prøves her i huset! Jeg tænker noget med pasta cabonara... Uhm, får helt lyst til at gå i køkkenet! ;)

      Slet
  2. I morgen skal vi have det som en slags madpandkager. Glæder mig til at prøve det. Tror det bliver rigtig godt.

    SvarSlet
  3. Hej Helle ~

    Det var også en god idé at bruge "pladerne" til det... skriv gerne tilbage, hvordan det gik.... ;)

    SvarSlet