Jeg er igang med at "rydde op" i fryseren...vi er nemli så heldige at få en omgang af det lækreste limousine kalvekød i fryseren til Sankt Hans, så vi skal lige have brugt de sidste udskæringer.
Kødet kan jeg godt lige reklamere lidt for her jo...det er en fritids bondemand, som slagter kalvene, når de er omkring 1 år. Det giver altså det mest fantastiske kød, som man på ingen måde kan mislykkes med! ;)
Da sønnen var yngre og vi fik en ordentlig T-bone steak derfra en aften udbrød han henført midt vejs gennem bøffen: "Mor! Jeg tror, jeg er forelsket!" (I steaken altså) ;)
Nåh, det var en lang historie om, hvor heldige vi er med det her kalvekød. ;)
I aften blev det så til en variant af benløse fugle. Jeg rullede kødstykkerne med pikantost og viklede et stykke bacon rundt om, en tandstik igennem for at holde sammen. Brunede på panden, tilsatte lidt bouillon og lod dem simre under låg en god times tid. Til sidst tilsatte jeg en halv pakke champignons i skiver og fløde i passende mængde, lod det simre lidt til - og så var det egentlig det... ;)
Jeg serverede resten af Hash Browns'ene fra forleden og en blandet salat.
Det blev meget godt modtaget hos mine drenge! ;)
Jeg har forsøgt mig med romkugler i eftermiddag, dem skal vi smage lidt senere...det hører I nærmere om! ;)
God lørdag aften - og god fodboldkamp! ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar