fredag den 1. juni 2012

Endelig weekend...! ;)

Så blev det endelig fredag aften. Der var et arrangement i sønnens skole fra 16-17:30, så aftensmaden blev først lavet derefter, så lidt sent middag idag. Men pyt! Det er jo weekend!! ;)

I aften blev det til grill...det kan vi jo godt lide her i huset... ;) Jeg havde nogle skinkeruller i fryseren (skinkeschnitzler rullet med bacon om). Derudover nogle små bacon-oste-pølser.
Af tilbehør havde jeg ristede svampe med sesam, grønne bønner med bacon og så nogle lækre grøntsagssouffleer. Den opskrift skal I ikke snydes for, for den blev godt modtaget her, og bliver bestem lavet igen snart! ;)

Grøntsagssouffleer (4-6 stk)
En porre, ½ blomkål, 2 hakkede hvidløgsfed.
Grøntsagerne svitses i smør på panden, til de begynder at blive lidt bløde. Herefter fordeles de i små ovnfaste portionsforme.
200 g flødeost røres blødt med ca 1 dl fløde, lidt ad gangen. Herefter tilsættes 2 æg samt salt og peber.

Og så skal hele herligheden bare i ovnen ved 200 grader i 30 minutter.

Rigtig god fredag aften! ;)

1 kommentar:

  1. Den er super, bruger den ofte. Bruger dog frossen grøntsagsmix i stedet, virker også fint =)

    SvarSlet