Idag har vi været afsted fra sidst på formiddagen og nogle timer frem. Da vi kom hjem var vi alle tre skrubsultne, og det var om hurtigt at komme på noget nemt og lækkert!
Sønnen plagede om pizza eller burger (vel at mærke ikke hjemmelavet, men købt!) Det syntes jeg, ville være ærgerligt, når vi nu ellers holder det så godt.
Resultatet blev - omend ikke helt lovligt, men næsten? ;) ½ grillkylling uden pommes frites men med en lækker frisk salat til istedet.
Jeg ved jo selvsagt ikke, hvilken olie kyllingen blev stegt i, så jeg skal understrege, at man ikke kan sige, at det er lovligt at spise grillkylling, men i dette tilfælde valgte vi kyllingen frem for en masse gluten...så det står helt for vores egen regning.
Hvis man bor et sted, hvor de laver hele stegte kyllinger, altså ikke friturestegte men sådan nogle, der sidder på et spyd i en form for ovn...så ville det helt sikkert være et bedre alternativ, men her ude på landet, i det mørke jyske, kan man altså ikke lige komme i nærheden af sådan nogle lækre kyllinger søndag eftermiddag.
Fortsat god søndag derude! ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar