onsdag den 8. maj 2013

Nem aftensmad i varmen

I aftes var den skønneste aften længe - nærmest sommerlig! 
 Jeg har aldrig så meget appetit når det er varmt. Desuden kom jeg lidt for sent igang med aftensmaden...så skulle jeg hurtigt finde på noget nemt og let. 
Jeg havde 10 æg. Dem slog jeg ud og rørte op med lidt fløde. Fordelte massen i to bradepander, dryssede med salt og peber og så i ovnen ved 200 grader i ca 10 min. 
Imens snittede jeg salat, forårsløg, tomat, avocado. Gjorde en dressing klar af 100 gram pikantost rørt blødt med lidt fløde.
Da de så kom ud af ovnen, smurte jeg først dressing ud over. Dryssede med salat, ruccola, tomat, forårsløg og avocado. På den ene fordelte jeg 100 gram røget ørred i skiver.
På den anden fordelte jeg skiver af kyllingebryst og en pakke stegt bacon over. Så rullede jeg sammen på den lange led - og voila!! 

Den letteste og mest velsmagende aftensmad på en sommeraften! 

Sønnen har snart fødselsdag. Der tænker jeg brunch gæster - og så kunne man jo også sagtens lave sådan nogle ruller. Fyldet kan jo varieres i det uendelige efter smag og behag - og hvad man lige har i køkkenet.

God Kristi Himmelfartsdag imorgen!