Lavkarbo tillæg til Familie Journal

I denne uge er der et lækkert tillæg med Familie Journalen.
36 sider med lækre opskrifter til både morgenmad, frokost, middag og dessert.
Og lidt inspiration og nye opskrifter kan man jo aldrig få for meget af, vel? ;)

E-bog med juleopskrifter

For de af jer, der ikke ved det, smider jeg lige et tip til Tatjanas nye e-bog.
På www.tatjanasmad.blogspot.com kan du købe bogen direkte. Prisen er indtil den 1. december kun kr. 59; herefter kr. 79;

I bogen er der 25 lækre juleopskrifter uden mel og sukker, og vidst så meget lavkarbo, det lader sig gøre! ;)
Opskrifterne strækker sig over julemad til bagværk, småkager og konfekt.

Jeg har købt e-bogen og glæder mig til at prøve opskrifterne!
Så kig over til Tatjana, hun har en fed side! ;)

Mmmm carpaccio... ;)

I aften er sønnen til drenge fødselsdag. Manden og jeg har lige nydt en lækker portion carpaccio og lige om lidt smutter vi i biffen. Det er 100 år og en madpakke siden, vi har været det. Vi forsøger os med Den Skaldede Frisør...nu må vi se. ;)

Carpaccioen var lækker, og har du endnu ikke prøvet det, så MÅ du altså unde dig selv det! ;)

Og så har jeg lige lært optage-funktionen på TDC Hometrio. I aften kl 20:00 på DR2 kommer der nemli noget, der lyder spændende... DR2 Tema: Sandheden om sukker.
Det er noget om sukkers indvirkning på kroppen, sukkerafhængighed mm. Det må jeg bestemt have med. Måske er det også noget for dig? ;)

God lørdag aften!

Lige et tip...

Min helt egen mentor indenfor lchf, som jeg sætter stor pris på og ofte drager nytte af, fortalte mig igår om en app, hun har købt til Iphonen. Lchf-tabellen, hedder den.
Nu har jeg også selv købt den, og vil dele den med jer, for synes egentlig, det er en ganske smart idé, og et glimrende værktøj at have ved hånden.

Godt nok er den på svensk, men jeg synes, den er forståelig. Der er lister over mere end 2000 madvarer og deres fordeling af kulhydrat, fedt og protein pr. 100 gram af varen.

Det er altså nemt at slå op, hvis du lige er i tvivl om, hvor en given fødevare ligger på listen. Det er så smart lavet, at de tilladte fødevarer er mærket med grønt, de mindre gode med gul, og de med højest kulhydrat indhold med rødt. Altså en slags rød-gul-grøn-stop-funktion.

Derudover er der en BMI beregner og adgang til ophavskvindens blog med opskrifter.

Til den nette sum af 12 kr i min app store, synes jeg bestemt det er godt givet ud for et nyttigt værktøj. 

Afbalanceret lav-kulhydratkost i praksis

Følgende indlæg har jeg lånt ovre hos Lena Beatrice. Der er i øvrigt meget spændende læsning derovre! 

Ønsker du en vægtnedgang gennem en lav-kulhydrat diæt, bør du reducere indtaget af kulhydrater til under 50-70 g pr dag. For en kortere periode, hvor du ønsker et hurtigt vægttab, kan du sænke kulhydrat indtaget helt ned til omkring de 20 g pr dag.

For at finde ud af, hvor mange kulhydrater en madvare indeholder, må man læse varedeklarationen på emballagen og regne ud, hvor meget det bliver i den portion, man ønsker at spise. Det smarteste vil være, kun at vælge produkter, som har mindre end 5 g kulhydrat pr 100 g.

Gode råd:

*  Tag dig god tid om at spise maden og tyg den godt!

En måde at spise langsommere på er, at du lægger bestikket fra dig mellem hver mundfuld. Mæthedsfølelsen kommer først 20-30 minutter efter du er begyndt på måltidet. Spis når du er sulten og forsøg at stoppe, når du er behageligt mæt - ikke stopmæt!

*  Anret maden på en tallerken og sæt dig altid ned, når du spiser. Ved at du spiser lige fra køleskabet eller stående ved køkkenbordet, øger du risikoen for at spise for meget eller forkert mad.

*  Undgå alle industrielle lightprodukter og margariner.

*  Dersom du har brug for brødlignende mad om morgenen, kan du bage lavkarbobrød eller lavkarboknækbrød selv. Husk at disse indeholder kulhydrater, så indtaget og brugen af dem kan med fordel begrænses til enten morgenmad eller frokost.

Følgende tallerkenmodel kan give et godt fingerpeg om, hvor meget man skal spise af hver næringskilde, og hvor stor en portion bør være:

Brug din egen hånd som retningslinje for, hvor meget du skal have af de forskellige madvarer på tallerkenen.

Du bør have svarende til en hel hånd med grøntsager, som vokser over jorden. Samme mængde af kød, fisk eller æg og en håndfuld, svarende til 1 dl, af fed sauce, dressing eller andet fedt (kunne fx være blomkålsmos.)

Du bør kun spise en portion til hvert måltid.

Det blev dagens kloge ord... nu skal jeg ud og fotografere en lille ny prins charming, der er blevet født i vennekredsen. Altid hyggeligt!

Vi skrives ved senere! ;)

Lav kulhydrat - høj næringsværdi

Når jeg hører kritik af min nye livsstil, så er et af punkterne ofte, om jeg kan få næringstoffer nok på denne måde, om ikke, jeg kommer til at mangle noget i længden,når jeg fjerner stort set hele en fødegruppe etc.
Ovre på www.lowcarbdiets.about.com fandt jeg en artikel om det. Den giver gode råd til, hvad der er værd at tænke på, når man spiser en kost der er lav på kulhydrat men stadig fuld af næring! Den har jeg oversat... Noget giver sig selv, andet giver lidt at tænke over...håber den giver stof til eftertanke hos dig. ;)


Vær opmærksom på følgende områder:
                                                                                                                  
1.) Spis rigeligt med grøntsager

I bunden af lavkarbo kostpyramiden findes grøntsagerne. Det er de, fordi ikke stivelsesholdige grøntsager har en høj næringsværdi samtidig med, at de har få kulhydrater. Ydermere er deres indhold af kulhydrater som regel indkapslet i så mange fibre, at de ikke hurtigt når vores blodbaner.

Tag fx C vitamin. Du tror måske, at appelsiner er den ultimative kilde til C vitamin, men se engang på listen under. Alle målene gælder for 2½ dl skåret/hakket rå frugt eller grøntsager. 60 mg C vitamin er det anbefalede daglige indtag, for de fleste af os.

- Appelsin: 95 mg C vitamin, 16 gram netto kulhydrat, 85 kalorier

- Rød peberfrugt: 190 mg C vitamin, 6 gram netto kulhydrat, 31 kalorier

- Broccoli: 81 mg C vitamin, 4 gram netto kulhydrat, 31 kalorier

- Blomkål: 47 mg C vitamin, 2 gram netto kulhydrat, 25 kalorier

- Hvidkål: 33 mg C vitamin, 3 gram netto kulhydrat, 22 kalorier

2.) Vælg farver

Når du skal vælge, hvilke grøntsager og frugter, du skal spise, er dem med de stærkeste farver ofte dem, der har den højeste næringsværdi. Dette gælder især ift. antioxidanter. Hvis du prøver at ramme "en regnbue af farver", kan det være en hjælp for dig til at få en variation af disse værdifulde stoffer. Fx ved at spise spæde grønne salatblade, rød peber, græskar, blåbær og blomkål, vil det dække en bred vifte af næringsstoffer, heriblandt antioxidanterne. 

3.) Spis nødder, kerner og frø

Korn (som i brød eller ris) indeholder en masse stivelse, så de spiller en meget lille rolle i en lavkarbo kost.

Det viser sig, at korn ikke er rige på næring sammenlignet med mange andre fødegrupper. En lille portion af nødder og frø, kan give den samme mængde næring, som store mængder af korn. Nødder er tillige kendt som sunde for hjertet. Og de fleste nødder, frø og kerner er lave på kulhydrater.

4.) Lær hvilket kød, fisk og æg, som er næringsrige

Vi er vant til kun at tænke på kød som udelukkende at være en kilde til protein, men det har så meget mere at byde på. Afhængig af type og udskæring, er denne fødegruppe ofte rig på B vitaminer, jern, kalium og zink.

Æggeblommer er særligt fyldte med næring.

5.) Vælg mejeri produkter med omtanke

Mejeri produkter er den letteste måde at få calcium og andre næringsstoffer, men mælk har op til 11-12 gram kulhydrat pr glas. Dette er alt for meget, for nogle mennesker, hvis de er kulhydrat-følsomme.

Lav-kulhydrat muligheder indefor denne fødegruppe er hytteost, ricottaost og alm. ost.

Hvis du ser godt efter, kan du finde yoghurter og andre surmælksprodukter, som holder sig på max 5 gram kulhydrat pr 100 gram.

6.) Plads til mere kulhydrat?

Bønner og linser er høje i kulhydratindhold, men i  de fleste mennesker, vil disse kulhydrater være langsommere optagelige end kulhydrater fra andre kilder, og noget af det omdannes aldrig til glykose overhovedet. (Dette kaldes modstandsdygtig stivelse.) Bønner er rige på fibre, mange mineraler heriblandt jern og kalium. Sojabønner har færrest kulhydrater.

7.) Spis varieret

Uanset hvilken fødevaregruppe, så spis varieret. Vælg forskellige slags kød gennem ugen. Prøv en ny slags fisk. Bland dine nødder. Kom ud af din "salat-rytme" og køb en ny slags. Hver madvare har sin egen sammensætning af næringsstoffer til at bidrage til dit helbred, højst sandsynligt endda nogen, som endnu ikke er opdaget endnu. Ved at spise varieret, kan du maximere næringsindholdet, du indtager sammen med kulhydraterne. 

"Fremmede" ingredienser

Da jeg har fået et par henvendelser vedr. forskellige ingredienser, jeg bruger i opskriften, tænker jeg lige kort at gennemgå dem i dette indlæg.

Almindelig HUSK. Kan købes på Apoteket. Findes også i flere Matas og Helsekostbutikker.

FiberHUSK. Jeg køber det i Helsekostbutikken.

HUSK og FiberHUSK er egentlig det samme. De er begge et vandopløseligt fiberprodukt, bestående af loppefrøskaller fra den indiske plante, Plantago Ovata Forsk. - også kendt som Ispaghula Husk eller Psyllium frøskaller.
I FiberHUSK er skallerne pulveriserede - dét er forskellen på de to.

Man kommer langt med den ene af dem bare, egentlig, kan de erstatte hinanden stort set i alle opskrifter. Personligt foretrækker jeg at bruge den almindelige HUSK i brødbagværk, farsbrød, frikadeller etc. FiberHUSK bruger jeg primært i kagebagning.
HUSK har den egenskab, at det binder væsken, der hvor det kommer i kontakt. Har hørt, at man kan jævne flødestuvninger mm med det, men har altså ikke selv forsøgt mig på det. Bare sørg for at dosere med forsigtighed... ;) (Dét var erfaringen, der talte der...!)


Hvedeklid har en så høj andel af kostfibre, at den opvejer andelen af kulhydrater.
Beskrivelsen af hvedeklid er flg.: Klid er kornets hårde ydre lag. Altså hvedekornets skaldele. Den fjernes ofte før kornets kerne forarbejdes til mel.
Er kliden ikke fjernet, har man fuldkornsmel, brune ris etc.
 Hvedeklid har ingen bageevne og anvendes derfor typisk som supplement til brød/boller, hvor man ønsker at øge indholdet af kostfibre og give brødet smag og saftighed.
Det er altså en fremragende kilde til kostfibre.

Jeg har det ovenstående mærke i mit køkkenskab, men bla. Finax laver det også...og sikkert flere andre.

Det var lige omkring fiberkilderne, sig til, hvis jeg har glemt at nævne noget.
Inden længe skal jeg følge op med et indlæg om sødestofferne.

Tip til aflæsning af kulhydrater i en vare

Når man aflæser bag på en pakke, så kigger man selvfølgelig på antal kulhydrat pr 100 gram. Det er her, jeg forsøger at holde mig til under 5 gram kulhydrat pr 100 gram.
Men det, jeg ikke selv vidste i starten er, at man har lov til at trække evt. kostfibre fra.
Så er der 7 gram kulhydrat i en vare (pr 100 gram) og der tillige er 2,5 gram kostfibre i samme vare (pr 100 gram) så bliver netto antallet af kulhydrat i den pågældende vare 4,5 gram pr 100 gram.

Det er der en grund til...og jeg skal prøve at forklare det. Jeg er ingen ekspert, så håber, jeg gør det forståeligt.

Kostfibre er delvis ufordøjelige kulhydrater, som i modsætning til stivelse og sukker ikke nedbrydes af tyndtarmens enzymer. De passerer altså næsten ufordøjet gennem fordøjelsessystemet.
Kostfibre har flere gode egenskaber. De kan forsinke optagelsen af andre kulhydrater fra tyndtarmen og dermed forsinke stigningen i blodsukkeret. De øger også udskillelsen af kolesterol.
Alle typer kostfibre er gavnlige for fordøjelsen.

Så vi har lov til at trække kostfibrene fra, fordi de ikke optages i kroppen, men udskilles.

Kulhydratlisten her på bloggen er regnet ud til netto kulhydrater pr 100 gram.

Ny kogebog på vej...!

Pssst...!! Jeg har hørt om en ny kogebog med lav-kulhydrat opskrifter, som er på vej! Jeg elsker kogebøger, men de jeg indtil nu har fundet med lchf opskrifter, har alle været norske eller svenske. Nu er der så en DANSK udgave på vej! 
Damen bag bogen er Tatjana med bloggen www.tatjanasmad.blogspot.dk.

Til november rammer kogebogen hylderne. Titlen er Low carb lækkerier og indeholder 90 opskrifter på desserter og bagværk uden mel og sukker. Det lyder da lidt for spændende i mine ører! Og så kommer den i november, så kan man sætte den på julegave listen - hvis man da kan vente så længe!? ;)

Kig forbi Tatjanas blog, der er stadig opskrifter og anden spændende læsning!






Billederne er lånt fra Tatjana, og viser lidt af, hvad der kommer i bogen.
Glæd jer! ;)

Ulrika Davidsson

Jeg er sådan et af de der nysgerrige mennesker, altså en, som altid syne, det er spændende at høre og lære nyt.
Familie Journalen gør i deres Lavkarbo-skole brug af en svensk dame, kostvejleder, Ulrika Davidsson.

Jeg satte mig for at finde ud af lidt mere om hende. Måske du også synes, det kunne være spændende? ;)
Om ikke andet kunne man måske lære lidt undervejs... ;)


Mød kogebogsforfatteren Ulrika Davidsson, som lever af at friste folk ned i vægt med lækre lavkarbo retter.
- Skal du lykkes med vægttab, må du planlægge. Du skal have et våben i baghånden, når du bliver sulten. Det her er, hvad jeg kalder planlægning, siger Ulrika Davidsson med et udspekuleret smil, og tager triumferende et kogt æg op fra sin sorte håndtaske.
Hvem har sagt, at kogt æg kun kan spises som pålæg på en skive brød? Ikke denne dame i hvert fald!

Hun omtales som Sveriges lavkarbodronning, i hvert fald hvad antallet af solgte bøger angår.
Med over 700.000 solgte eksemplarer i hjemlandet, har hun stor grund til at smile. Sidste år fik hun sit store norske gennembrud med bogen 100 LCHF-oppskrifter, som lå på de officielle bestsælger lister i ½ år.
Tidligere på året kom den norske oversættelse af bogen 6 kilo på 6 uker. Den indeholder et dag-for-dag-program med 95 lav-kulhydrats opskrifter til dig, som har brug for en hurtig og effektiv kur, for at slippe af med - ja netop - 6 ekstra kilo.
- I mine opskrifter er der ikke sukker, hvedemel, kartofler, pasta, ris eller halvfabrikater. Men det har du slet ikke behov for at spise!

Og hvem er så denne pæne, svenske dame, som vil tage vores daglige brød fra os? Hun mener, at der generelt er alt for meget brødspisning, og at der drikkes ukritisk meget mælk.

Ulrika er 40 år, kostvejleder, tidligere overvægtig, og har et lidenskabeligt forhold til både at lave og spise mad.
2 dage om ugen står hun ekstra tidligt op, for at fylde indkøbskurven med ingredienserne til 8-10 nye lav-kulhydrats retter. Efterhånden havner de i nyekogebøger og magasiner.
Fællesnævneren er få kulhydrater og desto mere protein og fedt.  

Ulrika Davidsson står bag The Diet Shop (www.dietshop.se) og The Diet Center. Hun arbejder som ekspert på avisen Aftonbladet. Derudover har hun madlavningsprogrammer på svensk TV4.
Jeg har fundet hendes blog på www.icakuriren.se/ulrikadavidsson.

En langvarrig kamp mod kiloene er baggrunden for alt, hvad Ulrika Davidsson arbejder med, hvad enten hun "bixer mad i køkkenet", coacher folk på vægtkursus, holder foredrag eller er på bogturné.
Allerede som 16 årig startede hun på slankekur. Da hun nåede de 30, havde hun forsøgt sig med alle datidens diæter. Ulrika har derfor stor erfaring med begreber som jo-jo-slankning og Kalorietælning.
 Det store vendepunkt kom i 2001, da hun stødte på en amerikansk hjemmeside om Glykemisk Index (GI).
Her var point'en at øge fedtindtaget  og samtidig begrænse indtaget af kulhydrater.
- Jeg vejede 96 kg, før jeg begyndte på GI-metoden. Efter et år på lavkarbo kost, var jeg 30 kg lettere, fortæller Ulrika, som tillige siden da har formået at holde vægten stabil.
I tillæg blev hun fuldstændig kureret for et mangeårigt problem: sukkertrangen!

Hendes hemmelighed ligger i at øge kroppens forbrænding og reducere fedtcellernes muligheder for at lagre fedtet. Ved at skifte såkaldte hurtige kulhydrater med kulhydrater med lavt glykemisk index, og samtidig spise flere proteiner og mere naturligt fedt, får man et stabilt blodsukker og en langvarig mæthedsfølelse.

Hun omtaler sig selv, som en moderat lav-kulhydrat-tilhænger. Dette betyder bla., at hun ikke anbefaler så højt fedtindtag og lavt kulhydratindtag, som den svenske lavkarbo læge Annika Dahlqvist og andre, som lever strengt efter LCHF.
- Der er mange grøntsager i mine retter. Jeg mener også, at vi bør spise lidt frugt, siger Ulrika og tryller herefter en grøn pære op af håndtasken.

Har du lyst til at prøve en 6 ugers lav-kulhydrat kur, vil du sikkert have god gavn af disse råd fra Ulrika:

*  Afsæt en præcis dato i kalenderen for, hvornår kuren skal begynde. Helst god tid i forvejen.
*  Fjern madvarer i køle- og køkkenskabe, som du ikke har brug for i de 6 uger.
*  Noter taljemål og vægt inden kuren begyndes.
* Tag evt. et billede af dig selv, og hæng det på køleskabet som motivation.

Lige siden hun ændrede kosten til GI-mad og lav-kulhydrat, har hun jævnligt fået sit kolesterol niveau tjekket.
- Jeg har 5,1 i totalkolesterol og et pænt HDL.kolesterol tal, fortæller Ulrika.
Hun tilføjer, at hun også følger mange af sine klienters kolesterol niveau.
Hun får ofte tilbagemeldinger fra nye "lav-kulhydrat-ister", som oplever bedre søvn og fordøjelse. Og at de føler sig mere vågne  om dagen og har mere energi.
- Men det bedste af det hele er, at man kan nyde god mad uden dårlig samvittighed. Vi må ikke glemme, at mad skal være lystbetonet og godt! siger Ulrika Davidsson.

Ulrika mener, at en god morgenmad er vigtig, og skal indeholde ca. 1/4 af dagens energi indtag. Den skal altid indeholde en god proteinkilde, for at du kan holde dig mæt længere.
Sådan en morgenmad, vil give dig et mere stabilt energi niveau, højere forbrænding og mindre risiko for pludselig at blive sultne

Gode desserter er tilladte, selv når du følger Ulrikas Lavkarbo kost slavisk. Det drejer sig bare om, at man er lidt opmærksom på indholdet i desserten, så den ikke ender med at blive en sukkerbombe.
Du bør selvfølgelig heller ikke spise dessert hver aften, hvis du vil opleve helseeffekterne af lav-kulhydrat kosten.
I Ulrikas desserter bruges naturlige sødemidler som bær, honning og lidt rørsukker.



Bestemt nok værd at overveje, om det ikke er en (eller flere) af hendes bøger, der skal på ønskelisten!? :)

Hvorfor alt det fedt...?

Ovre på Lena Beatrice's blog, fandt jeg en enkel og let forståelig forklaring på, den øgede fedt mængde i lchf kosten. Jeg har oversat den, så den kan blive andre til glæde... ;) Fedt er en form for energi, som kroppen kan bruge. Præcis som energi fra kulhydrater og proteiner. Fedtet sætter sig ikke fast i fedtcellerne sådan uden videre, bare fordi det er fedt. Hvis det havde været tilfældet, så kunne man jo også påstå, at man bliver grøn af grøntsager! Der er mange som begynder på lav-kulhydrat kosten, men er bange for "alt det fedt" man anbefales at spise. Man ser på mængden af fedt man spiser ift. til før, og forstår ikke helt, hvordan det hænger sammen, og så bliver man bange for at tage på eller i hvert fald ikke tabe sig. De allerfleste er rigtig gode til at reducere indtaget af kulhydrater i kosten, men det er straks sværere at øge fedtmængden. Jeg vil nu prøve at vise jer, hvorfor man skal spise mere fedt, når man spiser lavkarbokost, og hvorfor man kan lægge fedtfrygten helt på hylden. Jeg opfordrer på ingen måde til at tælle kalorioer, men måske kan det for flere være fint at gøre det i starten, for at få ro i sjælen mht. mængden af fedt på lav-kulhydratkost. Mange er helt "ødelagte" i kroppen og sjælen af frygt for fedtet, det kan faktisk kaldes kaloriefobi! Mange tror jo nærmest, at de tager på bare ved at lugte til smørpakken - bare fordi det er fedt! Men det man ikke tænker på er, at der er mange kalorier i kulhydrater også... Vi tager dette skridt for skridt, så det - forhåbentligt - bliver let at følge med, og jeg har taget udgangspunkt i, at en person skal spise 2000 kalorier dagligt. Ernæringsrådet anbefaler, at kosten skal bestå af: * 30% fedt (=600 kcal) *15% protein (=300 kcal) * 55% kulhydrat (=1100 kcal) Når man så vælger at skifte til en lav-kulhydratkost, vil regnestykket ændre sig lidt ift. fordelingen af næringsstofferne: * 75% fedt (=1500 kcal) * 20% protein (=400 kcal) * 5 % kulhydrat (=100 kcal) Heraf kan I se, hvor mange kalorier, der forsvinder fra kulhydraterne, når man går over på lavkarbo kost. I alt "forsvinder" hele 1000 kcal.  Hvis man ikke erstatter dette tab med en anden energi, så vil man ende med kun at spise 1000 kcal/dag, og det er alt alt for lidt energi til at holde kroppen igang. Man skal altså erstatte den tabte energimængde fra kulhydraterne med fedt, og kaloriemængden i fedtet øger da dramatisk fra 600 kcal til 1500 kcal. Kulhydratmængden bliver så tilsvarende mindre. Altså en omfordeling af energi. Man spiser stadigvæk 2000 kcal/dag! Jeg skal nu prøve at vise jer nogle eksempler på, hvordan alt dette ser ud i praksis. Hertil har jeg sammensat en helt almindelig lav-kulhydrats dags menu: * Morgenmad: 2 tilberedte æg og 50 g bacon * Frokost: salat af en kyllingefilet, 1 tomat, 30 g agurk, 30 g peberfrugt og 30 g icebergsalat * Aftensmad: En kotelet med fedtkant og 150 g broccoli (utilberedt vægt) * Aftenskaffe: 1 skive lavkarbo brød med 1 kogt æg på. Ovenstående er en typisk dags menu for mange. Der kan selvfølgelig varieres. Der er få kulhydrater her - altså en god lav-kulhydrat menu. Men hvad indeholder så denne menu egentlig? Jo! 1033 kalorier! Der mangler altså meget energi i den gode lav-kulhydrat menu, og da man skal holde kulhydratindtaget lavt og proteinindtaget normalt, så er man altså nødt til at hente energien fra fedtet. Så der skal lægges ekstra fedt på ovenstående dags menu. Forslag til, hvordan dette gøres: * Morgenmaden er fin, som den er. * Frokost: lav en dressing af 50 g creme fraiche * Aftensmaden: lav en god flødesauce af 3/4 dl fløde * Aftenskaffe: Brug 10 g smør på brødet og 20 g mayonaise ovenpå det kogte æg. 10 g smør og 20 g mayonaise er altså en ganske stor mængde, prøv at veje det af, så du har en idé om det. Men hvordan bliver så regnestykket for dags menuen med den øgede fedtmængde? * 73% fedt (=1219 kcal) * 23% protein (=398 kcal) * 3,5% kulhydrat (=55 kcal) * Samlet kalorie indtag for hele dagen bliver så 1672 kcal. Med et dagligt indtag på de 2000 kcal, ser vi, at vi faktisk få et kalorieunderskud på trods af alt fedtet! Der er faktisk plads til endnu mere fedt, hvis man ønsker og orker det. Skærer man i kulhydrat indtaget, så skal man øge fedtindtaget - så enkelt er det! Fald ikke for fristelsen til at tænke, at det jo må være ekstra godt at spise få kulhydrater og lidt fedt. Det er ikke godt for kroppen! Den har brug for nok energi for at fungere godt. Den kan ikke hente al dens energibehov fra kropsfedt alene uden at tage skade af det. Note: Det er selvfølgelig ikke sådan, at alt fedtet skal hentes i smør, creme fraiche, mayonaise og fløde.

Forklaring på forandringer i kroppen

Ovre ved Maria faldt jeg for en stund over en artikel, som vist er meget passende at låne for at poste her på bloggen nu. Det er jo oplagt, eftersom der nok kommer mange nysgerrige øjne forbi, og mange nybegyndere også måske... Så mange tak for hjælpen Maria! ;)

Kilde: bloggen Sockertjocken, en artikel i det svenska dagblad Expressen.

Artiklen forklarer, hvad man kan forvente af reaktioner i kroppen, når man lægger kosten om til LCHF. Lidt LCHF for begyndere, kan man sige.

Du kan tabe dig og få det bedre med LCHF. Men i den første tid kan du også opleve forbigående omstillingsgener. Lær dig alt om, hvad der sker i kroppen, når man skifter til LCHF.

Vægten
Det er almindeligt, at du taber et par kilo om ugen i de første uger, senere 500 gram per uge. Især bugfedmen (mavefedtet) plejer at formindskes. Da kosten indeholder meget få kulhydrater får du langt fra den samme blodsukkerstigning og mindre af det fedtindlejrende hormon insulin. I stedet for at bruge kulhydrater som energi bruger kroppen fedt som energi, derfor øges din fedtforbrænding.

Blodet
Du får lavere blodsukker, da du spiser færre kulhydrater, hvilket gør dit blodsukker mere stabilt. Generelt stiger dit kolesterol lidt, men det er fremfor alt det gode kolesterol, der øges.

Bugspytkirtlen
Producerer mindre insulin, da du har mindre sukker i blodet.

Hjernen
Ketoner, der bliver dannet i leveren, transporteres hertil. Her forbrændes ketonerne som energi i stedet for kulhydrater (glukose), hvilket betyder at hjernen forbrænder fedt hele døgnet. Du kan opleve svimmelhed og træthed under overgangen, ekstra væske og salt kan formindske generne.

Hovedet
Man kan få hovedpine i de første dage, ekstra salt og væske kan formindske generne. I det lange løb oplever mange, der spiser LCHF færre problemer med hovedpine og migræne, hvilket kan skyldes det mere stabile blodsukker.

Armhulerne
Man kan svede mere, i det man bliver mere varm, da forbrændingen stiger.

Munden
Man kan få dårlig ånde når kroppen er i ketose, dette er især almindeligt i starten og plejer at gå over.

Huden
Nogle oplever at de får færre problemer med acne.

Leveren
Det fedt du spiser transporteres hertil, for at omvandles til energimolekylet keton, som bliver energi for hjernen.

Fedtdepoterne
Kroppen omstiller sig til at brænde fedt fra fedtdepoterne, som lukker op for fedtforbrænding.

Hjertet
I den første tid kan man få lidt højre puls eller hjertebanken. Det går over efter en tid.

Halsen
Du kan får større eller mindre problemer med halsbrand og sure opstød. Almindeligst er, at generne bliver mindre; et studie har vist, at lavkulhydratkost gav mere normale pH-værdier i halsen.

Musklerne
Omstiller sig til at bruge fedt som energi i stedet for kulhydrater. Fedtet transporteres hertil med blodet og forbrændes her.

Tarmene
Du kan få forstoppelse eller tynd mave, da du spiser mindre kostfibre. Dette går oftest over, da kroppen vænner sig til kosten. En almindelig effekt af LCHF er ellers en mere rolig mave, med mindre mavekneb og -gasser.

Nyrerne
pH-værdien i urinen kan blive lidt lavere pga. at ketonerne lækker dertil. De første dage kan du opleve at du tisser mere end du plejer og at kroppen bliver mindre hævet.

Galdeblæren
Producerer mere galde for at smelte dit større indtag af fedt. Det skyller galdegangene rene, hvilket kan føre til, at galdesten, der allerede er tilstede, løsner sig, og du bliver ramt af galdesten. På den lange bane bør risikoen for galdesten mindske, da galdegangene regelmæssigt bliver skyllet igennem.

6 skridt for nybegynderen

Stødte på endnu en artikel af Laura Dolson, som jeg tænkte kunne være hjælp og inspiration for andre... så her kommer den oversat til dansk. God fornøjelse! ;)



Du har besluttet dig for at reducere kulhydraterne i din kost. Og hvad så nu? Det er på tide at tænke lidt fremad, så du får de bedste chancer for succes. Her er 6 gode råd til at give dig bedst mulig start. 


1.) Få viden.

Læs om forskellige lav-kulhydrat diæter, eller fokuser på én. Det ideelle er, at læse en af bøgerne og blive bekendt med grundprincipperne. Vigtigst af alt, fald ikke i fælden med de mest almindelige myter om at spise lav-kulhydrat kost, som fx at siden der ikke spises frugt eller grøntsager, så kan det ikke være sundt, det må bestemt være kedeligt osv. 
Som det er med alle andre måder at spise på, kan lav-kulhydrat kost være sundt eller ikke, afbalanceret eller ikke, og der er bestemt ingen grund til at det skulle være kedeligt! Vær kun helt tryg! Videnskaben er på lav-kulhydrat-siden - måske ikke for alle men for mange af os.

2.) Start med enkle ændringer.

Mens du tilregner dig viden om lav-kulhydrat kosten, kan du begynde at lave nogle ændringer ift. at minimere usunde kulhydrater i din kost. Vælg en eller to ting, som ændres, ad gangen. Du bliver sikkert overrasket over, at nogle resultater kan opnås med mindre indsats, end du ville have troet.

3.) Bestem dig for en fremgangsmåde.

Der findes ikke kun én lav-kulhydrat diæt. De populære udgaver omfatter forskellige kulhydrat niveauer og valg af mad. Dog er det grundlæggende for dem alle, at man skærer mest muligt sukker og stivelse væk fra sin kost. Igen er et af de bedste råd at læse en af bøgerne - gå på biblioteket og se dig omkring, og koncentrer dig så, om noget, der ser "spiseligt" ud for dig. Generelt kan alle de populære bøger skaffes online få rimelige penge.
Alternativt, hvis du bare ved med dig selv, at du ikke er typen, som får læst en bog og vil følge en andens idé for en kur, vil "Nul hvidt kuren" fungere for de fleste mennesker. grundprincipperne her er, at du stopper med at spise madvarer med sukker, hvidt mel (pasta, brød, kage osv.), hvide ris og kartofler (nogle stopper også med mælk). Dette vil effektivt nedsætte dit kulhydrat indtag i kosten, især den højglykemiske variant. Bare husk på, at der findes også hvide fødevarer, som fx tofu, blomkål og løg, som er lav-kulhydrat og gode for dig!
En anden mulighed er at bruge min lav-kulhydrat kostpyramide som guide. Mange folk har skrevet til mig, at blot ved at følge de enkle retningslinjer den giver, har de opnået gode resultater.

4.) Bliv fortrolig med, hvad du må spise.

Det er let, at man kun kan tænke på, hvad man ikke må spise. Det er dog meget mere produktivt at fokusere på hvad du må spise. I begyndelsen er det nok bedst for dig at gøre det enkelt - fx kan du bare spise det samme, som før, bare du erstatter stivelse med grøntsager.

5.) Planlæg din første uge.

Intet spænder mere ben for en ny kostomlægning, end at du når til fjerde dag, og så har du ingen anelse om, hvad du skal spise til mellemmåltid eller aftensmad. At planlægge en hel uges menuer og mellemmåltider giver det dig ro til ikke at skulle bekymre dig for næste måltid.

6.) Find støtte.

Der vil uvægerligt opstå ting og spørgsmål, du ikke havde tænkt over. De første 2 uger af en kostomlægning kan være udfordrende. Fristelsen, når man prøver noget nyt er, at man dropper det hele, når man møder den første forhindring. For at få succes, må du acceptere, at der vil komme uventede "fartdæmpere" undervejs, og indstille dig på fremover at arbejde dig igennem dem. Det er i sådanne situationer, det kan være meget nyttigt at får hjælp fra andre, som er længere fremme på vejen end dig selv.

Top 10 over lav-kulhydrat fejl!

Jeg har endnu engang faldet over lidt stof til eftertanke. Ovre på www.lowcarbdiets.about.com faldt jeg over en artikel af Laura Dolson, som jo også var damen bag lchf madpyramiden, jeg bragte for en stund siden. Den omhandler de mest almindelige fejltagelser, man støder ind i på lchf livsstil.
Jeg har oversat den fra engelsk, men der er meget mere interessant ovre på den side...der kommer sikkert flere oversættelser med tiden. ;)
Så god fornøjelse med læsningén, jeg fik i hvert fald selv lidt at tænke over.


Det er ingen større overraskelse - vi begår alle fejl. Fra den nyeste nybegynder , til den der har fulgt lavkarbo kost i årevis. Vi støder alle på bump undervejs, eller vore små eksperimenter er ikke helt så vellykkede. Her er 10 af de mest almindelige fejl, der ses i lavkarbo spisning, og hvordan de rettes igen.

 1.) At komme forkert fra start.

Du behøver ingen længere uddannelse for at forstå lavkarbo spisning. Men nogen mennesker regner med, at det betyder, at de bare skal spise kød dagen lang, eller ved ikke hvor kulhydraterne gemmer sig.
Det er virkelig en opskrift på problemer. Alle har brug for lidt basis viden om, hvordan man reducerer kulhydrater, hvilken mad der indeholder kulhydrater, og hvordan man spiser en afbalanceret lav-kulhydrat kost.

2.) At give op for hurtigt.

Der er mange forskellige måder at gribe lavkarbo spisningen an på, og der er ofte fejltrin i starten, mens du forsøger at finde den metode som virker bedst for dig. Der er en tendens til at man overreagerer lidt, når alt ikke går perfekt, og derfor giver man op. Et eksempel kan være, at man i starten spiser for få kulhydrater og dermed lider af "kulhydrat-fald", og derudfra beslutter, at lavkarbo ikke er noget for dig. Det er en skam, når en simple justeringer kan hjælpe dig igennem den første uge, til belønningen sidst på ugen.

3.) Ikke nok grøntsager.

Tit og ofte fortæller folk mig, at de ikke har det godt med at spise en kost med lavere kulhydrater, og det viser sig så, at de næsten ikke spiser grøntsager eller frugt. Dette virker ikke i det lange løb. Min lavkarbo madpyramide har grøntsager i bunden - med andre ord, skal du spise mere af dem, end af nogen anden mad. Også frugt, særligt frugt der er lavt på sukker, har sin plads i en velfungerende lav-kulhydrat kost.

 4.) Ikke nok fedt.

Dette kan virkelig være et problem. På trods af indsatsen for at sprede budskabet om så kaldt "sundt fedt", går der sjældent en dag, hvor jeg ikke ser eller hører noget negativt om fedt i kosten. Det fører til at nogle forsøger sig med en lav-fedt udgave af lav-kulhydrat kosten. I starten kan nogle klare det, hvis de forbrænder meget af deres eget fedt (istedet for at spise det). Med tiden vil vægttabet uundgåeligt sættes i stå, og så bliver man sulten, hvis man ikke tilsætter noget fedt til sin kost. Intet er mere ødelæggende for en kur end sult.
Så lad ikke dette ske for dig!

5.) Ikke nok fibre.

At spise nok frugt og grøntsager sørger langt hen ad vejen for at du får fibre nok i din kost. Der er andre lav-kulhydrat kilder til fibre også, og det er godt at lære sig om dem.

6.) At spise for meget.

Det er sandt, at du ikke behøver at tælle kalorier på lavkarbo kost. Men det betyder ikke, at kalorier ikke tæller!
Det gode ved lav-kulhydrat spisning er at vores appetit nedsættes, og dermed tillader os at spise færre kalorier uden at blive sulten. Nogle tror dog fejlagtigt, at de bare kan fortsætte med at spise og stadig tabe vægt, så længe maden bare er lav på kulhydrat. Lad din appetit og sult være din guide - spis når du er sulten, og stop når du er behageligt mæt.

7.) Mangel på planlægning.

Når du først starter ud med en kostomlægning, vil du ofte støde ind i gamle vaner, som skal ændres til nye og sundere vaner. Du kan ikke længere bare spise, hvad der falder dig ind og køre på automatpilot. Dette er en god ting: stoppe op og overveje vore vaner er et konstruktivt skridt imod at lave forbedringer i vores liv.
Men når det gælder at spise, er det vigtigt i starten af planlægge fremad, indtil de nye vaner bliver naturlige for dig. Intet kan hurtigere ødelægge dine mål end at du er sulten og ikke ved, hvad du skal spise.

8.) Køre "i samme rille".

Der findes mennesker, som spiser det samme dag ud og dag ind, og som er tilfredse med det. Men ærlig talt, de fleste af os kan lide variation, og vil meget hurtigt begynde at kede os, hvis det ikke også gælder for den mad vi spiser. Der er ingen grund til ikke at spise en bred vifte af mad, og faktisk er en varieret kost mest sandsynlig bedre for os ernærringsmæssigt. Hvert køkken på jorden har lav-kulhydrat valgmuligheder - du behøver bare at undgå stivelse og sukker.
De fleste retter kan også "af-kulhydratiseres"!

9.) Problematiske ingredienser i færdig lav-kulhydrat mad.

Vær opmærksom på måltidserstatninger, is og andet snack, som efter sigende er lavkarbo eller sukkerfri. De indeholder ofte ingredienser som fx maltitol (den værste synder) som er absolut lige så slem for de flestes kroppe som sukker. Generelt vil produkter, der reklamerer med "netto kulhydrater" eller "lav på kulhydrat" fortjene et nærmere eftersyn af ingredienserne. 

10.) Krybende kulhydrater.

Du spiser lav-kulhydrat kost. Du har det fantastisk, og kiloene rasler af dig. Du er aldrig sulten mellem måltiderne! Du er fuld af energi! Du kan meget bedre koncentrere dig! Du vil lige prøve at smage en skive franskbrød. Det gør ingenting! Du har det stadig fantastisk! Du vil lige prøve at spise lidt is...Hold da op, du taber stadig i vægt! Lidt sukker i kaffen, det kan da ikke skade, vel? Måske ikke, men ååh....noget har sendt dig over din egen personlige kulhydrat grænse. Pludselig har du trang til søde sager, du er mere sulten, du tager på i vægt, og du er kommet ind i en ond cirkel, som er svær at bryde. Du spiser kulhydrater, er mere sulten, spiser flere kulhydrater.... Argh...!
Nogle gange er det knapt så åbenlyst, men det er almindeligt at lade flere og flere kulhydrater snige sig ind i den daglige kost, nogen gange ubemærket.
Hvis det sker, er det på tide at stoppe op, måske starte forfra i hvert fald over nogle dage, for at bryde cirklen.

Bonus # 11.) Ingen motion.

Det er fristende at udelade motion, når det handler om lavkarbo diæter, fordi folk ofte i første omgang har succes med vægttabet uden. Men der er dog flere grunde til at tale om vægttab i hvilken som helst kost-snak. (Atkins kalder det "ikke til forhandling"). Én er, at motion sænker insulin resistens - dette er sikkert delvist hvorfor motion alene formentlig vil hjælpe mange mennesker til at tabe nogle kilo. En anden er, at motion er godt for vores kroppe på så mange måder. Og en tredje er, at selvom vi kan tabe vægt alene ved kostændring, i hvert fald til en vis grænse, er det usandsynligt, at vi kan bibeholde et stort vægttab uden motion. 

Mandelmel

Rundt omkring på nettet støder man ofte på mandelmel i lchf-opskrifter. Nogen gange kan det erstattes af mandler, man selv har finthakket i foodprocessoren, men de der har forsøgt sig....ved bestemt også, at det ikke altid er tilfældet!
Her i Danmark er det ikke sådan at finde i supermarkeder...eller var! For nu har jeg opdaget, at Dr. Oetker har lavet en udgave! Jubii! Det er da noget nemmere, end at man skal have det bestilt hjem over nettet! ;)

Beklager den dårlige kvalitet fra billedet, det er lånt fra www.oetker.dk og måtte forstørres lidt op.

Jeg ved ikke, om det kan betale sig ift prisen, det kan det nok ikke, men det er da dejligt nemt, at man kan få det de fleste steder, når man lige står og har lyst til at bruge det.

Der er 50 gram i en pose, og jeg mener jeg gav et sted mellem 15 og 18 kr...hæng mig ikke op på det, for jeg kan simpelthen ikke huske det.

Så hermed er der givet et lidt - forhåbentligt - hjælpsomt tip videre! ;)

Lavkarbo tema i Familie Journalen

Jeg kom tilfældigvis forbi familiejournalen.dk i sidste uge, i jagten på en hækleopskrift. Men så så jeg på forsiden, at de ville, de følgende uger, køre med et tema om lavkarbo/low carb/lchf.
Det vakte selvfølgelig min interesse, og jeg viderebringer hermed tippet. ;)
På mandag i næste uge udkommer et nummer, hvor der skulle være "et stort gemmehæfte med lækre lavkarboopskrifter".
De næste 10 uger vil der hver uge være en "lavkarbo skole" i bladet.

Derudover vil der være artikler om mennesker som allerede har tabt sig på lavkarbokure af forskellige navne.
I denne uge er der en kort artikel om den tidligere forsvarsminister, Søren Gade, som jo - siden han stammer herovre fra - er meget populær og velagtet på disse kanter. Han har tabt 30 kg, siden han stoppede som forsvarsminister. Hans slankestrategi var at fravælge kulhydrater (sukker, ris, pasta, brød og kartofler).

Og så bare lige et citat fra bladet om hvorfor Lavkarbo virker:

"De hurtigt omsættelige kulhydrater som, brød,

kartofler, ris og pasta, indeholder meget stivelse

- og stivelse omsættes til sukker i kroppen. Når

du spiser stivelsesrig mad, stiger blodsukkeret.

Og når det så går ned igen, føler du sult og trang

til søde sager - og spiser endnu mere kulhydrat-

rig mad.

Læg kosten om - og du vil opdage, at du pludse-

lig kan styre din trang til at spise forkert og for

meget..."

Så hvis du, som mig, altid er interesseret i inspiration....så afsted efter Familie Journalen (der er faktisk nogle ganske udmærkede kryds og tværs'er i også, når du nu har det... ;))

Lige lidt til overblikket og nybegyndere

Jeg kom forbi en amerikansk side idag, hvor der står en del forskelligt om low carb food og opskrifter mm. Jeg faldt over en lav kulhydrat kostpyramide, lavet af Laura Dolson.

Tænker, at den kan være gavnligt for dem, der er nye i lav kulhydrat verdenen, men skal jo også i samme åndedræt sige, at hvor meget og hvor lidt kulhydrat, man kan tåle varierer meget, og bliver op til den enkelte selv at finde frem til den passende mængde.
Har du lyst til at læse mere, så fandt jeg pyramiden på www.lowcarbdiets.about.com

Et lille tip...

Ovre på http://www.madbanditten.dk/ så jeg igår noget, der vakte min interesse...og så er jeg jo nødt til at dele det med jer andre! ;)
Anna Hallén, som er en svensk kostrådgiver, har udgivet flere kogebøger for lchf kosthold. Bla. bogen LCHF för kvinnor. Den er nu udviklet som en app til iPhonen. Og ja, til den nette sum af 6 kr, måtte jeg altså have den. ;)

Jeg har ikke fortrudt det. Der er 77 skønne opskrifter, tekst og gode tips. Godt nok er den på svensk, men jeg synes den er stort set forståelig - og ellers er der jo altid Google Translate, hvis man er i tvivl om noget... ;)

Hun har også en blog, med meget interessant læsning. Den finder du på http://www.annahallen.se/

Men altså, ind i Appstore og søg på titlen - så er den snart blevet dit eje også...! ;)

God fornøjelse!

17 gode råd til vægttab

Jeg følger jo en del med, som før nævnt ovre på Marias blog. http://www.mariaslachf.blogspot.dk/

På selv samme skønne blog faldt jeg over et stykke med gode råd til vægtnedgang. Der er flere, der spørger mig, hvorfor vægten står stille eller går op. Jeg er jo på ingen måde ekspert, så jeg kan kun svare, hvad jeg har læst mig frem til selv. Og så selvfølgelig henvise til andre eksperters artikler. Nu har jeg så lånt indlægget fra Marias blog. Mange tak Maria! ;)

 Driller vægtnedgangen på trods af, at du har lagt kosten om? Andreas "Kostdoktorn" Eenfeldt tilbyder disse 17 gode råd til dig, der vil tabe i vægt.

1.)   Vælg lavkulhydrat kost, ikke fedtfattig kost.

 Undgå traditionel slankekost, hvor man sparer på fedtet. Den har veldokumenteret dårlig langtidseffekt for at opnå vægttab. Jo man kan godt smide nogle kilo, men de kommer tilbage efter et år eller to - og tager yderligere vægtøgning men sig. Dvs "yoyo"-slankekur.

2.)    Vær tålmodig.

Du har sikkert fået det råd før, men husk på hvor lang tid, det har taget dig at nå op på din nuværende vægt. For de fleste taler vi formentlig om årtier. Hvor mange gange har du prøvet at tabe dig på kort tid? Hvor godt har det fungeret?

At hurtigt sulte sig ned i vægt fører normalt til at man taber væske, muskler og en smule fedt. Derudover nedsætter kroppen forbrændingen. Når du bliver træt af at sulte dig (hvilket alle normale personer bliver før eller siden) tager du hurtigt det hele på igen. Ikke sjældent ender du med at veje mere, end du gjorde fra begyndelsen, og med en større del fedt, mindre muskulatur - og derved dårlig forbrænding!

3.)    Vær ikke bange for naturligt fedt.

Mange begår den fejl, når de skifter fra fedtfattig til kulhydratfattig kost. De mindsker radikalt på sukker og andre kulhydrater, men fortsætter med at spise forholdsvis fedtfattigt. Resultatet bliver sult, da kroppen ikke kan få tilstrækkelig næring uden det være sig kulhydrater eller fedt. Efter en tids sult, hvor man føler sig konstant træt og sulten, er det let at give op.

Løsningen er at spise sig mæt i naturligt fedt: smør, fløde, olivenolie, fed fisk,fedt kød, æg, kokosfedt etc. Vær ikke bange for at du vil tage på i vægt. Det lyder mærkeligt, men fakta er, at det i praksis er nærmest umuligt at øge kropsfedtet uden tilstrækkelig stor kulhydratindtagelse. Dit insulinpåslag er lavt, hvilket gør at fedtcellerne ikke optager fedtet.

4.)    Pas på med vægten, hvis du har været på sulte-kur for nyligt.

Som noteret ved #2, fører almindelig fedtfattig kaloriekur til mindre muskler. Tilstrækkelig lang sultekur kan endda få de indre organer til at mindske i størrelse. Når man begynder at spise mere, vil kroppen sørge for at tilbageregulere dette.

Det er derfor helt almindeligt, at man efter en sultekur hurtigt tager på i vægt. Det gør sig også gældende ved skift til kulhydratfattig kost. Der er dog en stor forskel: men lavkulhydratkosten minimeres øgningen af kropsfedt. Så længe du spiser tilstrækkeligt få kulhydrater, vil det lave insulinniveau i blodet gøre det svært at tage fedt på.

Du kan ikke forhindre kroppen i at restituere muskler og organer, og det er heller ikke ønskeligt. Jo mere dine muskler reparerer sig selv, jo mere forøges din forbrænding!

5.)    For kvinder: undgå helst at spise frugt.

Dette gælder selvfølgelig også for mænd, men det er en mere almindelig forhindring for kvinder, der prøver på at tabe sig.

Frugt er sundt, men indeholder desværre meget sukker - ca 10% af vægten, resten er mest vand. Fem frugter om dagen, som mange spiser, giver lige så meget sukker som ½ ltr sodavand! Og det er samme slags sukker! Sukkeret i frugten øger dit insulin, hvilket effektivt lukker af for fedtforbrændingen.

6.)    For mænd: undgå helst at drikke øl.

Dette gælder selvsagt også for kvinder, men ses oftere som et problem for mænd. Øl indeholder store mængder maltsukker, som lukker af for fedtforbrændingen. Begrebet ølvom kommer ikke af ingenting!

Hvis du vil nyde et glas anbefales:

- Tør vin (rød eller hvid)

- Tør champagne

- Ren spiritus (undgå søde drinks)

7.)    Pas på med sødemidler.

Mange erstatter sukker med sødestoffer og tror, at kaloriemindskningen vil få dem til at tabe i vægt, hvilket er teoretiskt muligt. Flere undersøgelser har dog ikke kunnet påvise en positiv effekt af et sådant skift.

Sødemidler lader til at kunne give omtrent samme påvirkning af vægten som sukker.

8.)    Vær opmærksom på, at mediin kan påvirke vægten.

Mange receptpligtige lægemidler kan påvirke kropsvægten. Selvfølgelig skal du diskutere en evt ændring med din læge. Insulin, diabetesmedicin og Kortison er de vel nok værste mediciner i denne sammenhæng.

Derudover kan neuroleptika, antidepressiva, p-piller, blodtryksmedicin,epilepsimedicin og allergimedicin også lede til vægtøgning.

9.)    Pas på med stress og sørg for at sove tilstrækkeligt.

Stress og dårlig søvn kan øge mængden af hormonet kortisol i kroppen, som kan føre til vægtstigning.

Vågner du først, når vækkeuret ringer? I så fald har du ikke sovet nok. Hvis du derimod, for det meste, vågner før uret ringer, får du nok søvn.

10.)    Spis tilpas store portioner.

Nogle der begynder at spise lavkulhydratkost, bliver så entusiastiske ved tanken om ubegrænsede mængder kulhydratfattig mad, at de går til overdrift. Det er godt nok sandt, at det i praksis virker nærmest umuligt at øge mængden af kropsfedt uden kulhydrater i kosten, men ved stor kalorieindtagelse findes der dog ingen anledning for kroppen at slippe fedtet. Den forbrænder det man putter i munden istedet for det, man har på maven.

Hvis din vægt ligger stille i lang tid, og du ikke finder anden anledning til dette, er det sandsynligt, at det er størrelsen på dine portioner, der er problemet. Almindelige skurke i denne sammenhæng er:

-  Mælkeprodukter

-  Fløde

-  Ost

-  Nødder

Et forslag kan være at helt udelade disse madvarer i en periode, for at se, om det får gang i vægttabet igen, for derefter at genindføre dem én efter én i kosten og se, hvordan det går.

11.)    Tjek at du virkelig har minimeret kulhydraterne.

Mange får spist mange flere kulhydrater end de egentlig er klar over. For dem, som har svært ved at tabe sig, kan det være forsøget værd, at spise helt ned til 5% kulhydrater.

12.)    Dyrke gerne motion.

Motion er mindre effektivt for vægtnedgangen end mange tror, men derfor er det stadig vigtigt. Problemet er, at selvom man forbrænder en kvart chokoladebar ved 30 minutters gåtur, så bliver du mere sulten af gåturen, hvorfor effekten reelt bliver mindre.

Der er dog mange andre positive effekter på din sundhed af motion. Motion giver plads til flere kulhydrater i kosten, da man tømmer glykogendepoterne i musklerne. Styrketræning giver større muskler, hvilket øger lagerpladsen for sukker (glykogen). Og endelig bliver man glad og veltilpas af motion!

13.)    Pas på dine hormoner.

Nogle, især kvinder, har lavt stofskifte pga mangel på skjoldbruskhormon. Almindelige symptomer på dette er træthed, kulde, træg mave, tør hud etc. Dette kan være årsag til en overvægt på op til 5 kg. Egen læge kan let undersøge dette med en blodprøve.

Også kønsjormoner påvirker vægten. Ved overgangsalderen falder østrogenniveauerne hos kvinder, hvilket kan føre til nogle kilos vægtøgning. Også mænds kønshormon (testosteron) falder med alderen, hvilket kan lede til vægtøgning, især på maven. Disse forandringer er helt normale, og det er nærmest umuligt at have samme fedtvægt som midaldrende, som man havde som teenager.

14.)    Undgå D-vitamin mangel.

D-vitamin er faktisk også et hormon. D-vitamin får vi især fra stærk sol, og mangel er derfor meget almindeligt, især om vinteren.

Et nyt studie viser, at personer, med mangel og som tager tilskud (4.000 E/dagen) får lavere insulinniveauer og bedre insulinfølsomhed. Dette bør gøre vægttabet nemmere. Et andet studie viste 2,4 kg vægttab ved tilskud af D-vitamin.

15.)    Prøv 80/80/20.

Dette kan forsøges af dem, som trods det, at de tænker på alle ovenstående råd, ikke taber sig. Dr. Dahlqvist plejer i sådanne tilfælde at anbefale en kost med 80 g fedt, 80 g protein og (maks) 20 g kulhydrat. Ifølge Dr. Dahlqvist giver dette ofte resultater for personer, som tidligere har haft svært ved at tabe sig.

For mænd anbefaler Dr. Eenfeldt dog lidt større mængder mad: 90 g protein, 105 g fedt og maks 20 g kulhydrat.

16.) Prøv at spise mange små måltider.

Yderligere et alternativ for dem, der ikke taber sig på andre måder: del dagens mad op i et stort antal små måltider, og spis hver anden time eller oftere. Muligvis kan disse måltider indeholde lidt flere kulhydrater end ellers på lavkulhydratkosten.

Teorien er, at store måltider hos nogle kan give et øget insulinpåslag, og dermed fedtindlejring og lavt blodsukker mellem måltiderne, hvilket kan forhindre vægttabet.

17.)    Spis langsomt.

En del studier peger på, at personer, der spiser hurtigt, får spist mere mad før de fornemmer, at de er mætte. Et studie har også vist, at overvægtige personer ofte spiser hurtigere end slanke. Det sidste ord er ikke sagt på dette forskningsområde, men hvis du vil tabe dig og er klar over, at du plejer at spise hurtigt - prøv og se, om du kan spise lidt langsommere, og mærke efter i god tid, hvornår du begynder at blive mæt.

God Sankt Hans aften derude!