Viser opslag med etiketten Oksekød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Oksekød. Vis alle opslag

lørdag den 2. marts 2013

Fredagsmiddag

Så landede weekenden ovenpå en alt for hektisk uge! Og vi skulle selvfølgelig have noget godt at spise - men vigtigst skulle det være nemt! Sønnen ønskede taco, det er et hit her i huset, så valget var let.

Før spiste vi som tilbehør de der nacho majschips. Igår lavede jeg mine egne - eller i hvert fald en erstatning. Og det fungerede faktisk rigtig godt! ;)
Jeg lagde små bunker af revet ost på en bageplade og så i ovnen ved 200 grader varmluft. Hold øje med dem, de skal nok have ca 10 min. De skal være lige til overkantens side, selvfølgelig uden at være brændte, for at være sprøde.
Jeg brugte en blanding af forsk oste, jeg havde rester af. Måske en revet parmesan alene ville blive endnu mere sprød? Men til min smag fungerede det godt! ;)

God weekend derude - her i hytten skal den nydes i fulde drag! ;)

torsdag den 7. februar 2013

Ruskomsnusk...

Ikke så meget nyt under solen her. Idag har vi fået den velkendte kålret, som altid smager super! Vi kalder det ruskomsnusk - i mangel af et bedre navn. ;)

I aften brugte jeg, hvad der var i grøntsagsskuffen. Det blev til 1/4 hvidkål, fintsnittet, 1 stor porre i tynde ringe, 2 små revne gulerødder.
Derudover en dåse flåede tomater og 500 gram hakket oksekød. Smagt til med bouillon, fløde, basilikum, salt og peber... Voila! ;)

Altså - ikke nyskabende, men lidt inspiration. ;)

mandag den 10. december 2012

Mere mormormad...

I har nok fundet ud af, at jeg -særlig i vintermånederne- har en svaghed for simre- og mormormad. ;)
Og siden vi jo får en halv kalv ad gangen i fryseren, er det nok engang det der med de udskæringer, man normalt ikke finder i butikkerne.
Denne gang var det bankekød.
Jeg brunede kødet af, krydret med salt og peber. Tog kødet op. Brunede et stort løg i halve skiver. Så på med kødet igen. Tilsætte ca 2 dl rødvin, bouillon til det dækkede kødet. Derudover tilsatte jeg 5 laurbærblade, 10 sorte peberkorn og 5 tørrede enebær.
Retten simrede i 1,5 time ved svag varme. Tilsidst inden serveringen hældte jeg lidt fløde på og en anelse kulør.

Hertil fik vi blomkålsmos. Og derudover flødestuvet savoykål.

En herlig vinterret! ;)

God mandag aften derude! Håber I hygger jer med stearinlysene tændt inde i varmen! ;)

tirsdag den 4. december 2012

Osso buco

Godaften derude!
Pyha, det går stærkt her i tiden! Og lidt for mange fester og gæster (læs: snyd med kosten!) resulterede så i en ordentlig omgang migræne...gad vide, hvornår jeg lærer, at min krop bare ikke trives med gluten og sukker...?!?? Hver gang tænker jeg, at jeg aldrig gør det mere...og dog! Hmmm mon der er andre, der kender til det svage sind!??
Og bagefter er man også træt af det - men lige i øjeblikket smager alt det forkerte bare så godt!
Når man så får sådan en reaktion fra kroppen, så er det heldigvis ikke svært at være tilbage på ret spor igen.

Nåh, men idag havde jeg tid til simremad. Her på landet, når man får en halv ko i fryseren, får man jo alle mulige udskæringer, som man ikke nødvendigvis selv ville købe ellers. Heriblandt kød til osso buco.
Og mine drenge elsker det! ;)

Jeg bruner kødet af på panden, krydrer med salt og peber. Op i et ildfast fad. Herover fordelte jeg champignon i kvarter, 5 laurbærblade, 2 ds flåede hk tomater, og lidt bouillon.

Fadet dækkes med stanniol og så bare ind i ovnen ved 180 grader i 1,5 time.

Og så serverede jeg bare med kogte blomkålsbuketter og kogte grønne bønner.

Et lækkert måltid, når man bare har tid til at gå tidligt igang! ;)

Imorgen skal jeg til Ribe det meste af dagen - en ganske lang køretur. Så er I forberedt, hvis der er stille herinde imorgen. ;)

Iøvrigt har jeg modtaget Tatjanas kogebog med posten.... LÆKKERT! siger jeg bare! ;) Den skal jeg lige have vist frem en af dagene også... ;)

onsdag den 28. november 2012

Bøf og smørdampede grøntsager

I aften var jeg kommet til at love bøf i folie, så det blev det. Den slags er ikke at spøge med jo! ;)
Fyldet ved bøfferne blev tomatskiver toppet med en champignon blanding, bestående af ristede hvide champignons i kvarter, tilsat et skvæt fløde og et par spsk flødeost med hvidløg og urter.

Af tilbehør blev det til smørdampede grøntsager. Jeg brugte 1 blomkålshovede og 1 broccoli. Begge delte jeg i små buketter. Så smeltede jeg 25 g smør i en gryde, tilsatte grøntsagerne og 1,5 dl kogende vand sammen med lidt salt.
Låg på gryden og lav varme til grøntsagerne er møre.
Væden ved grøntsagerne er god som sauce.

God aften! ;)

mandag den 26. november 2012

Mandagsmiddag

Endnu engang er det bare et inspirations billede og ikke en opskrift. Det er lidt travlt her i tiden, så synes, det går lidt ud over min inspirationsnerve til at finde på nyt... Beklager, jeg kommer stærkt tilbage - promise!! ;)

I aften har vi fået gullasch med blomkålsmos og grønne bønner. Mine drenge spiste med stort velbehag! ;)

God mandag aften! ;)

onsdag den 7. november 2012

Gullasch

I aftes fik vi gullasch. Det er som regel en dejlig nem vinterret, hvis man ellers bare har tid nok til at sætte det igang tidligt.
Vi spiste det med kogte blomkålsbuketter til.

I aften er vi inviteret i byen, så er bange for, der bliver lidt stille herinde...

God torsdag til jer alle! ;)

onsdag den 24. oktober 2012

Blomkålsmos og "ruskomsnusk" ;)

Manden er på farten igen... I aften lavede jeg blomkålsmos, som sønnen er helt vild med.
Dertil brunede jeg nogle oksekødstern på panden, tilsatte lidt bouillon, lod simre 20 minutters tid. Tilsatte en porre i tynde skiver og en bakke champignons i skiver sammen med et skvæt fløde. Og så simrede det til det var kogt lidt ind.
Voila! Nem og enkel aftensmad! ;)

fredag den 19. oktober 2012

Godt selskab - god middag!

I aftes havde vi som nævnt gæster. De havde sådan en sød lille størrelse med, som både manden og jeg blev helt forelsket i! ;) I får lige et billede af manden - han ser næsten forelsket ud, ikk!?? ;)

Til middag havde jeg lavet roastbeef og en kalve culotte, bare fordi ingen af dem var så store.
Dertil var der små kogte kartofler med skræl, rødvins sauce, små bagte tomater, bacon bønner, waldorfsalat og pæresalat. Alt, hvad der kunne laves lavkarbo var gjort, så når jeg udelod sauce og kartofler, var det ikke helt skidt... ;)
Og det smagte altså fantastisk - hvis jeg selv må sige det! ;)
I aften spiser vi nok rester...måske sammen med en hjemmelavet tomatsuppe, for det har jeg helt vildt lyst til! ;)
Idag arbejder jeg på de indledende manøvrer til en dåbskage jeg har på bestilling til søndag. Den ser I nok også mere til! ;)
God fredag! ;)

søndag den 7. oktober 2012

Søndags-suppe

Idag har stået på afslapning. Og i det her regn og rusk, fik jeg sådan lyst til suppe!
Igen var jeg bag i hovedet i de opskrifter, som var no-go før lchf - eller i hvert fald til sjældne anledninger.

Jeg brunede 500 g oksefars i smør, tilsatte bouillon, nok ca 1 ltr., 1 stor porre i ringe, 1/2 pk champignons i skiver. Lad simre til grøntsagerne er møre. Tilsæt 1/4 piskefløde og 1 bæger Buko pikant ost, jeg havde lidt ærter tilovers fra igår, dem tilsatte jeg også. Så koges op til flødeosten er smeltet og suppen er rygende varm.
Og server!

Den smager fantastisk, og bliver helt klart serveret her flere gange i løbet af efteråret og vinteren.

- Ærter og champignons hører egentlig ikke til originalopskriften. Det var bare rester i køleskabet fra salaten igår...men det gjorde bestemt ikke suppen ringere! ;)

torsdag den 27. september 2012

Kød i fryseren

Så gik eftermiddagen med at få kødet pakket i poser og i fryseren. Skønt at gå til vinter med en masse godt i fryseren - så er det jo ingen sag! ;)

Da vi nåede til aften lavede jeg lige et par friske hakkebøffer på panden. Dertil fik vi rosenkål, som jeg havde delt i kvarter, ristet i smør på panden sammen med hakket hvidløg og lidt pinjekerner - lækkert!
For sønnen skyld, for han spiser endnu ikke rosenkål, lavede jeg lidt kål, gulerod og resten af blomkåls risene fra igår i et fad, salt, peber og fløde over, og så ind i ovnen og hygge sig.
Ovenpå den lækre hakkedreng kom vi lidt kryddersmør. En meget velsmagende ret! ;)

Imorgen skal jeg til morgenkaffe hos en veninde...det bliver hyggeligt, og går helt godt i spænd med lchf, når bare jeg selv har et par skiver brød med. ;)

søndag den 23. september 2012

Gæstemiddag

Igår aftes havde vi gæster, så der var gæstemiddag på menuen.
Jeg havde lavet langtidsstegt roastbeef, waldorfsalat - selvfølgelig uden sukker, baconbønner, ramsløgs champignons, små ovnstegte kartofler og rødvinssauce.
En lækker middag, som blev godt modtaget! ;)

Jeg spiste ikke sauce og kartofler, det overlod jeg til resten af selskabet. ;)

Til dessert, var der chokolademousse, så det var en skøn skøn aften, med lidt dejlig adspredelse!

Idag skal vi ud og plukke æbler, vejret er perfekt til det, så vi glæder os! ;)

Rigtig god søndag derude!

lørdag den 15. september 2012

Mmmm carpaccio... ;)

I aften er sønnen til drenge fødselsdag. Manden og jeg har lige nydt en lækker portion carpaccio og lige om lidt smutter vi i biffen. Det er 100 år og en madpakke siden, vi har været det. Vi forsøger os med Den Skaldede Frisør...nu må vi se. ;)

Carpaccioen var lækker, og har du endnu ikke prøvet det, så MÅ du altså unde dig selv det! ;)

Og så har jeg lige lært optage-funktionen på TDC Hometrio. I aften kl 20:00 på DR2 kommer der nemli noget, der lyder spændende... DR2 Tema: Sandheden om sukker.
Det er noget om sukkers indvirkning på kroppen, sukkerafhængighed mm. Det må jeg bestemt have med. Måske er det også noget for dig? ;)

God lørdag aften!

mandag den 6. august 2012

Pyha...mandag...

Det har været en travl weekend, som har budt på både stor-indkøb, 50 års fest i svigerfamilien og gæster om søndagen. Men det har nu altså bare også været hyggeligt! Og hvad der næsten var mest hyggeligt: manden havde FRI både lørdag og søndag! ;) Jeg synes ikke, jeg har set så meget til ham her i sommer, da han jo har været hjemme og arbejde det meste af tiden, mens sønnen og jeg har været på ferie. Så dét var altså det, jeg nød allermest! <3

Idag har været en lidt "søvnig" dag, kan godt mærke på kroppen, at der har været drøn på. Så idag blev det ganske enkelt gullasch med blomkålsbuketter til. Det var nu ikke så værst heller! ;)

Så ingen spændende opskrifter idag, beklager...men de kommer snart! ;)

søndag den 29. juli 2012

Så er vi tilbage på fuld styrke igen! ;)

Der har været meget stille - alt for forfærdeligt stille her på bloggen, beklager alle, der er gået forgæves efter updates. Men NU er jeg endelig tilbage fra ferie, så nu skal jeg sørge for at være mere stabil herinde!
Jeg havde ellers tænkt, at jeg skulle bruge noget tid i sommerhuset i sidste uge til at få opdateret bloggen med nogle spændende artikler mm, der var nemli lovet internet i sommerhuset. Problemet var så bare, at der INTET internet var overhovedet, da vi nåede frem! Det var en del af Skyline-fejden, som de fleste nok har hørt om. Så røg den gode idé!

Så nu har jeg holdt ferie, slappet af og ladet op! Og nu er jeg så klar til at prøve en masse nye opskrifter, finde spændende info etc frem til alle jer trofaste læsere. Så velkommen tilbage igen!! ;)

I aften stod den på  grill...det er jo lidt sommer endnu. Jeg havde nogle kalve tykstegs bøffer i fryseren. Dertil lavede jeg foliepakkerne med grøntsager i, som jeg før har lavet. I den lokale grøntsagsbod fandt jeg frisk blomkål og nye spæde porrer. Så det -sammen med hvidløg- blev indholdet i pakkerne, krydret med salt og peber, toppet med Castello blåskimmelost. Meget lækkert! ;) Og så bønner med bacon om og et par små bacon pølser , fordi bøfferne ikke var så store.

På snarligt genhør - og fortsat god aften! ;)