Viser opslag med etiketten Koldskål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Koldskål. Vis alle opslag

lørdag den 18. august 2012

Sommer og koldskål

Idag har det været virkelig varmt! Sønnen og jeg har været i et lokalt friluftsbad - både som afbræk fra computerspillet og varmen. Skønt! ;)

I sådan en varme gider jeg simpelthen ikke at lave eller spise varm mad! Sådan er det bare!
Så idag lavede jeg en lækker koldskål. Jeg er egentlig ikke selv så meget til koldskål, men mine drenge elsker det. Jeg tror faktisk bare, at denne variant skøjtede ind på førstepladsen for mig - drengene var også fornøjede! ;)

Jeg havde lavet en slags mandelmakroner som erstatning for kammerjunkerne og derudover et lækkert friskt jordbærskum. Her kommer opskrifterne.

Koldskål (4 pers):
1½ ltr økologisk koldskål, 2 dl piskefløde, 2 spsk Sukrin+, 1 spsk agavesirup, 6 spsk light koncentreret hyldeblomst saft, vanillekorn og citronsaft efter smag.

Det hele piskes sammen og stilles koldt mindst ½ time. 
Som forklaring på agavesiruppen, så er det ikke normalt noget, jeg bruger, men jeg tilsatte lidt for at se, om det kunne give den samme effekt, som rørsukker ville give. Synes faktisk det lykkedes meget godt! ;)
Hyldeblomst saften gav et friskt pift, der skal ikke så meget i, at smagen bliver gennemtrængende af det.

Jordbærskum:
350 g jordbær (friske), 1½-2 dl fløde, sødemiddel og vanille efter smag. 

Jeg mosede jordbærrene med en gaffel sammen med vanillekorn og en smule sødemiddel. Blandingen vendte jeg i flødeskummet.

Sprøde mandelmakroner 
30 gram mandelmel, 35 gram Sukrin, 1 æggehvide

Pisk hviden helt stiv. Tilsæt Sukrin lidt efter lidt og fortsæt piskningen til en tyk masse. Tilsæt tilsidst mandelmelet.

Op i en sprøjtepose og så på bagepapir på bageplade. Tror jeg fik omkring 15 stk på ca. 2-4 cm i diameter.

Bag v/ 25-30 minutter v/125 grader varmluft.

De var en tand for søde for mine smagsløg sådan bare ud i luften i hvert fald, men når de kom op i den let syrlige koldskål og blev blødt lidt om, så fungerede det faktisk rigtig godt! Pga mandelmelet var de jo også lidt "chrunchy" som kammerjunkere.

Fortsat god sommeraften ude i haverne! ;)

torsdag den 24. maj 2012

Lchf koldskål

Igår stod menuen på pizza - den blev rigtig god! Hertil have jeg lavet en lækker tomatsalat, bestående af tomater, forårsløg og frisk feta samt en dejlig balsamicodressing.
I anledningen af varmen havde jeg lavet koldskål til dessert - og fordi mine drenge elsker det!
Til denne brugte jeg til en stor portion:
4 past æggeblommer, 2 spsk Sukrin melis (sødemiddel), kornene fra en stang vanille, 1 ltr kærnemælk, ca 3 dl yoghurt naturel, 1/4 ltr piskefløde, pisket til skum, lidt citronsaft.

Først piskes blommer, Sukrin og vanille lyst og luftigt. Så røres resten i. Sæt koldt til servering.
Istedet for kammerjunkere serverede jeg lidt koldt jordbærkompot til.

Det hele blev indtaget i haven til den skønne fuglesang...ved de havemøbler, som endnu ikke har nået at få olie... ;)