Viser opslag med etiketten Vægttab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vægttab. Vis alle opslag

torsdag den 6. september 2012

Afbalanceret lav-kulhydratkost i praksis


Følgende indlæg har jeg lånt ovre hos Lena Beatrice. Der er i øvrigt meget spændende læsning derovre! 
Ønsker du en vægtnedgang gennem en lav-kulhydrat diæt, bør du reducere indtaget af kulhydrater til under 50-70 g pr dag. For en kortere periode, hvor du ønsker et hurtigt vægttab, kan du sænke kulhydrat indtaget helt ned til omkring de 20 g pr dag.
For at finde ud af, hvor mange kulhydrater en madvare indeholder, må man læse varedeklarationen på emballagen og regne ud, hvor meget det bliver i den portion, man ønsker at spise. Det smarteste vil være, kun at vælge produkter, som har mindre end 5 g kulhydrat pr 100 g.
Gode råd:
*  Tag dig god tid om at spise maden og tyg den godt!
En måde at spise langsommere på er, at du lægger bestikket fra dig mellem hver mundfuld. Mæthedsfølelsen kommer først 20-30 minutter efter du er begyndt på måltidet. Spis når du er sulten og forsøg at stoppe, når du er behageligt mæt - ikke stopmæt!
*  Anret maden på en tallerken og sæt dig altid ned, når du spiser. Ved at du spiser lige fra køleskabet eller stående ved køkkenbordet, øger du risikoen for at spise for meget eller forkert mad.
*  Undgå alle industrielle lightprodukter og margariner.
*  Dersom du har brug for brødlignende mad om morgenen, kan du bage lavkarbobrød eller lavkarboknækbrød selv. Husk at disse indeholder kulhydrater, så indtaget og brugen af dem kan med fordel begrænses til enten morgenmad eller frokost.
Følgende tallerkenmodel kan give et godt fingerpeg om, hvor meget man skal spise af hver næringskilde, og hvor stor en portion bør være:
Brug din egen hånd som retningslinje for, hvor meget du skal have af de forskellige madvarer på tallerkenen.
Du bør have svarende til en hel hånd med grøntsager, som vokser over jorden. Samme mængde af kød, fisk eller æg og en håndfuld, svarende til 1 dl, af fed sauce, dressing eller andet fedt (kunne fx være blomkålsmos.)
Du bør kun spise en portion til hvert måltid.

Det blev dagens kloge ord... nu skal jeg ud og fotografere en lille ny prins charming, der er blevet født i vennekredsen. Altid hyggeligt!
Vi skrives ved senere! ;)

tirsdag den 28. august 2012

Ulrika Davidsson



Jeg er sådan et af de der nysgerrige mennesker, altså en, som altid syne, det er spændende at høre og lære nyt.
Familie Journalen gør i deres Lavkarbo-skole brug af en svensk dame, kostvejleder, Ulrika Davidsson.

Jeg satte mig for at finde ud af lidt mere om hende. Måske du også synes, det kunne være spændende? ;)
Om ikke andet kunne man måske lære lidt undervejs... ;)


Mød kogebogsforfatteren Ulrika Davidsson, som lever af at friste folk ned i vægt med lækre lavkarbo retter.
- Skal du lykkes med vægttab, må du planlægge. Du skal have et våben i baghånden, når du bliver sulten. Det her er, hvad jeg kalder planlægning, siger Ulrika Davidsson med et udspekuleret smil, og tager triumferende et kogt æg op fra sin sorte håndtaske.
Hvem har sagt, at kogt æg kun kan spises som pålæg på en skive brød? Ikke denne dame i hvert fald!

Hun omtales som Sveriges lavkarbodronning, i hvert fald hvad antallet af solgte bøger angår.
Med over 700.000 solgte eksemplarer i hjemlandet, har hun stor grund til at smile. Sidste år fik hun sit store norske gennembrud med bogen 100 LCHF-oppskrifter, som lå på de officielle bestsælger lister i ½ år.
Tidligere på året kom den norske oversættelse af bogen 6 kilo på 6 uker. Den indeholder et dag-for-dag-program med 95 lav-kulhydrats opskrifter til dig, som har brug for en hurtig og effektiv kur, for at slippe af med - ja netop - 6 ekstra kilo.
- I mine opskrifter er der ikke sukker, hvedemel, kartofler, pasta, ris eller halvfabrikater. Men det har du slet ikke behov for at spise!

Og hvem er så denne pæne, svenske dame, som vil tage vores daglige brød fra os? Hun mener, at der generelt er alt for meget brødspisning, og at der drikkes ukritisk meget mælk.

Ulrika er 40 år, kostvejleder, tidligere overvægtig, og har et lidenskabeligt forhold til både at lave og spise mad.
2 dage om ugen står hun ekstra tidligt op, for at fylde indkøbskurven med ingredienserne til 8-10 nye lav-kulhydrats retter. Efterhånden havner de i nyekogebøger og magasiner.
Fællesnævneren er få kulhydrater og desto mere protein og fedt.  

Ulrika Davidsson står bag The Diet Shop (www.dietshop.se) og The Diet Center. Hun arbejder som ekspert på avisen Aftonbladet. Derudover har hun madlavningsprogrammer på svensk TV4.
Jeg har fundet hendes blog på www.icakuriren.se/ulrikadavidsson.

En langvarrig kamp mod kiloene er baggrunden for alt, hvad Ulrika Davidsson arbejder med, hvad enten hun "bixer mad i køkkenet", coacher folk på vægtkursus, holder foredrag eller er på bogturné.
Allerede som 16 årig startede hun på slankekur. Da hun nåede de 30, havde hun forsøgt sig med alle datidens diæter. Ulrika har derfor stor erfaring med begreber som jo-jo-slankning og Kalorietælning.
 Det store vendepunkt kom i 2001, da hun stødte på en amerikansk hjemmeside om Glykemisk Index (GI).
Her var point'en at øge fedtindtaget  og samtidig begrænse indtaget af kulhydrater.
- Jeg vejede 96 kg, før jeg begyndte på GI-metoden. Efter et år på lavkarbo kost, var jeg 30 kg lettere, fortæller Ulrika, som tillige siden da har formået at holde vægten stabil.
I tillæg blev hun fuldstændig kureret for et mangeårigt problem: sukkertrangen!

Hendes hemmelighed ligger i at øge kroppens forbrænding og reducere fedtcellernes muligheder for at lagre fedtet. Ved at skifte såkaldte hurtige kulhydrater med kulhydrater med lavt glykemisk index, og samtidig spise flere proteiner og mere naturligt fedt, får man et stabilt blodsukker og en langvarig mæthedsfølelse.

Hun omtaler sig selv, som en moderat lav-kulhydrat-tilhænger. Dette betyder bla., at hun ikke anbefaler så højt fedtindtag og lavt kulhydratindtag, som den svenske lavkarbo læge Annika Dahlqvist og andre, som lever strengt efter LCHF.
- Der er mange grøntsager i mine retter. Jeg mener også, at vi bør spise lidt frugt, siger Ulrika og tryller herefter en grøn pære op af håndtasken.

Har du lyst til at prøve en 6 ugers lav-kulhydrat kur, vil du sikkert have god gavn af disse råd fra Ulrika:

*  Afsæt en præcis dato i kalenderen for, hvornår kuren skal begynde. Helst god tid i forvejen.
*  Fjern madvarer i køle- og køkkenskabe, som du ikke har brug for i de 6 uger.
*  Noter taljemål og vægt inden kuren begyndes.
* Tag evt. et billede af dig selv, og hæng det på køleskabet som motivation.

Lige siden hun ændrede kosten til GI-mad og lav-kulhydrat, har hun jævnligt fået sit kolesterol niveau tjekket.
- Jeg har 5,1 i totalkolesterol og et pænt HDL.kolesterol tal, fortæller Ulrika.
Hun tilføjer, at hun også følger mange af sine klienters kolesterol niveau.
Hun får ofte tilbagemeldinger fra nye "lav-kulhydrat-ister", som oplever bedre søvn og fordøjelse. Og at de føler sig mere vågne  om dagen og har mere energi.
- Men det bedste af det hele er, at man kan nyde god mad uden dårlig samvittighed. Vi må ikke glemme, at mad skal være lystbetonet og godt! siger Ulrika Davidsson.

Ulrika mener, at en god morgenmad er vigtig, og skal indeholde ca. 1/4 af dagens energi indtag. Den skal altid indeholde en god proteinkilde, for at du kan holde dig mæt længere.
Sådan en morgenmad, vil give dig et mere stabilt energi niveau, højere forbrænding og mindre risiko for pludselig at blive sultne

Gode desserter er tilladte, selv når du følger Ulrikas Lavkarbo kost slavisk. Det drejer sig bare om, at man er lidt opmærksom på indholdet i desserten, så den ikke ender med at blive en sukkerbombe.
Du bør selvfølgelig heller ikke spise dessert hver aften, hvis du vil opleve helseeffekterne af lav-kulhydrat kosten.
I Ulrikas desserter bruges naturlige sødemidler som bær, honning og lidt rørsukker.



Bestemt nok værd at overveje, om det ikke er en (eller flere) af hendes bøger, der skal på ønskelisten!? :)

søndag den 26. august 2012

Mental slankekur

God-herlig-søndag derude! ;)

Idag er dagens tanker en lille "mental slankekur", som jeg har haft hængende på mit køleskab en stund. Den kan inspirere og give stof til eftertanke, uanset om det er lchf eller en anden kost, man spiser.

*  Det er ikke synd for dig, at du ikke skal overspise!
*  Du går ikke glip af noget, når du lader det usunde gå forbi!
*  Vær god mod dit legeme - dit hjerte og dine led!
*  Smid den sidste portion is ud - Du er ingen skraldespand!
*  Du kan overkomme mere, når du har en sund livsstil!
*  Du får velvære, og kan være mere for dine nærmeste!
*  Tænk på den pæne figur, der gemmer sig inden i dig!
*  Se dig selv som slank - det frigiver positiv energi i stedet for negative følelser, der      blokerer for sund livsstil!

torsdag den 23. august 2012

Hvorfor alt det fedt...?

Ovre på Lena Beatrice's blog, fandt jeg en enkel og let forståelig forklaring på, den øgede fedt mængde i lchf kosten. Jeg har oversat den, så den kan blive andre til glæde... ;)


Fedt er en form for energi, som kroppen kan bruge. Præcis som energi fra kulhydrater og proteiner.

Fedtet sætter sig ikke fast i fedtcellerne sådan uden videre, bare fordi det er fedt. Hvis det havde været tilfældet, så kunne man jo også påstå, at man bliver grøn af grøntsager!
Der er mange som begynder på lav-kulhydrat kosten, men er bange for "alt det fedt" man anbefales at spise.
Man ser på mængden af fedt man spiser ift. til før, og forstår ikke helt, hvordan det hænger sammen, og så bliver man bange for at tage på eller i hvert fald ikke tabe sig.
De allerfleste er rigtig gode til at reducere indtaget af kulhydrater i kosten, men det er straks sværere at øge fedtmængden.

Jeg vil nu prøve at vise jer, hvorfor man skal spise mere fedt, når man spiser lavkarbokost, og hvorfor man kan lægge fedtfrygten helt på hylden.
Jeg opfordrer på ingen måde til at tælle kalorioer, men måske kan det for flere være fint at gøre det i starten, for at få ro i sjælen mht. mængden af fedt på lav-kulhydratkost.
Mange er helt "ødelagte" i kroppen og sjælen af frygt for fedtet, det kan faktisk kaldes kaloriefobi! Mange tror jo nærmest, at de tager på bare ved at lugte til smørpakken - bare fordi det er fedt!
Men det man ikke tænker på er, at der er mange kalorier i kulhydrater også...

Vi tager dette skridt for skridt, så det - forhåbentligt - bliver let at følge med, og jeg har taget udgangspunkt i, at en person skal spise 2000 kalorier dagligt.

Ernæringsrådet anbefaler, at kosten skal bestå af:
* 30% fedt (=600 kcal)
*15% protein (=300 kcal)
* 55% kulhydrat (=1100 kcal)

Når man så vælger at skifte til en lav-kulhydratkost, vil regnestykket ændre sig lidt ift. fordelingen af næringsstofferne:
* 75% fedt (=1500 kcal)
* 20% protein (=400 kcal)
* 5 % kulhydrat (=100 kcal)

Heraf kan I se, hvor mange kalorier, der forsvinder fra kulhydraterne, når man går over på lavkarbo kost. I alt "forsvinder" hele 1000 kcal. 
Hvis man ikke erstatter dette tab med en anden energi, så vil man ende med kun at spise 1000 kcal/dag, og det er alt alt for lidt energi til at holde kroppen igang.

Man skal altså erstatte den tabte energimængde fra kulhydraterne med fedt, og kaloriemængden i fedtet øger da dramatisk fra 600 kcal til 1500 kcal. Kulhydratmængden bliver så tilsvarende mindre. Altså en omfordeling af energi.
Man spiser stadigvæk 2000 kcal/dag!

Jeg skal nu prøve at vise jer nogle eksempler på, hvordan alt dette ser ud i praksis. Hertil har jeg sammensat en helt almindelig lav-kulhydrats dags menu:

* Morgenmad: 2 tilberedte æg og 50 g bacon
* Frokost: salat af en kyllingefilet, 1 tomat, 30 g agurk, 30 g peberfrugt og 30 g icebergsalat
* Aftensmad: En kotelet med fedtkant og 150 g broccoli (utilberedt vægt)
* Aftenskaffe: 1 skive lavkarbo brød med 1 kogt æg på.

Ovenstående er en typisk dags menu for mange. Der kan selvfølgelig varieres.
Der er få kulhydrater her - altså en god lav-kulhydrat menu.
Men hvad indeholder så denne menu egentlig?
Jo! 1033 kalorier!

Der mangler altså meget energi i den gode lav-kulhydrat menu, og da man skal holde kulhydratindtaget lavt og proteinindtaget normalt, så er man altså nødt til at hente energien fra fedtet. Så der skal lægges ekstra fedt på ovenstående dags menu.

Forslag til, hvordan dette gøres:

* Morgenmaden er fin, som den er.
* Frokost: lav en dressing af 50 g creme fraiche
* Aftensmaden: lav en god flødesauce af 3/4 dl fløde
* Aftenskaffe: Brug 10 g smør på brødet og 20 g mayonaise ovenpå det kogte æg.

10 g smør og 20 g mayonaise er altså en ganske stor mængde, prøv at veje det af, så du har en idé om det.
Men hvordan bliver så regnestykket for dags menuen med den øgede fedtmængde?

* 73% fedt (=1219 kcal)
* 23% protein (=398 kcal)
* 3,5% kulhydrat (=55 kcal)
* Samlet kalorie indtag for hele dagen bliver så 1672 kcal.

Med et dagligt indtag på de 2000 kcal, ser vi, at vi faktisk få et kalorieunderskud på trods af alt fedtet! Der er faktisk plads til endnu mere fedt, hvis man ønsker og orker det.

Skærer man i kulhydrat indtaget, så skal man øge fedtindtaget - så enkelt er det!
Fald ikke for fristelsen til at tænke, at det jo må være ekstra godt at spise få kulhydrater og lidt fedt.
Det er ikke godt for kroppen! Den har brug for nok energi for at fungere godt. Den kan ikke hente al dens energibehov fra kropsfedt alene uden at tage skade af det.

Note: Det er selvfølgelig ikke sådan, at alt fedtet skal hentes i smør, creme fraiche, mayonaise og fløde.

onsdag den 22. august 2012

Forklaring på forandringer i kroppen

Ovre ved Maria faldt jeg for en stund over en artikel, som vist er meget passende at låne for at poste her på bloggen nu. Det er jo oplagt, eftersom der nok kommer mange nysgerrige øjne forbi, og mange nybegyndere også måske... Så mange tak for hjælpen Maria! ;)
Kilde: bloggen Sockertjocken, en artikel i det svenska dagblad Expressen.
Artiklen forklarer, hvad man kan forvente af reaktioner i kroppen, når man lægger kosten om til LCHF. Lidt LCHF for begyndere, kan man sige.

Du kan tabe dig og få det bedre med LCHF. Men i den første tid kan du også opleve forbigående omstillingsgener. Lær dig alt om, hvad der sker i kroppen, når man skifter til LCHF.

Vægten
Det er almindeligt, at du taber et par kilo om ugen i de første uger, senere 500 gram per uge. Især bugfedmen (mavefedtet) plejer at formindskes. Da kosten indeholder meget få kulhydrater får du langt fra den samme blodsukkerstigning og mindre af det fedtindlejrende hormon insulin. I stedet for at bruge kulhydrater som energi bruger kroppen fedt som energi, derfor øges din fedtforbrænding.

Blodet
Du får lavere blodsukker, da du spiser færre kulhydrater, hvilket gør dit blodsukker mere stabilt. Generelt stiger dit kolesterol lidt, men det er fremfor alt det gode kolesterol, der øges.

Bugspytkirtlen
Producerer mindre insulin, da du har mindre sukker i blodet.

Hjernen
Ketoner, der bliver dannet i leveren, transporteres hertil. Her forbrændes ketonerne som energi i stedet for kulhydrater (glukose), hvilket betyder at hjernen forbrænder fedt hele døgnet. Du kan opleve svimmelhed og træthed under overgangen, ekstra væske og salt kan formindske generne.

Hovedet
Man kan få hovedpine i de første dage, ekstra salt og væske kan formindske generne. I det lange løb oplever mange, der spiser LCHF færre problemer med hovedpine og migræne, hvilket kan skyldes det mere stabile blodsukker.

Armhulerne
Man kan svede mere, i det man bliver mere varm, da forbrændingen stiger.

Munden
Man kan få dårlig ånde når kroppen er i ketose, dette er især almindeligt i starten og plejer at gå over.

Huden
Nogle oplever at de får færre problemer med acne.

Leveren
Det fedt du spiser transporteres hertil, for at omvandles til energimolekylet keton, som bliver energi for hjernen.

Fedtdepoterne
Kroppen omstiller sig til at brænde fedt fra fedtdepoterne, som lukker op for fedtforbrænding.

Hjertet
I den første tid kan man få lidt højre puls eller hjertebanken. Det går over efter en tid.

Halsen
Du kan får større eller mindre problemer med halsbrand og sure opstød. Almindeligst er, at generne bliver mindre; et studie har vist, at lavkulhydratkost gav mere normale pH-værdier i halsen.

Musklerne
Omstiller sig til at bruge fedt som energi i stedet for kulhydrater. Fedtet transporteres hertil med blodet og forbrændes her.

Tarmene
Du kan få forstoppelse eller tynd mave, da du spiser mindre kostfibre. Dette går oftest over, da kroppen vænner sig til kosten. En almindelig effekt af LCHF er ellers en mere rolig mave, med mindre mavekneb og -gasser.

Nyrerne
pH-værdien i urinen kan blive lidt lavere pga. at ketonerne lækker dertil. De første dage kan du opleve at du tisser mere end du plejer og at kroppen bliver mindre hævet.

Galdeblæren
Producerer mere galde for at smelte dit større indtag af fedt. Det skyller galdegangene rene, hvilket kan føre til, at galdesten, der allerede er tilstede, løsner sig, og du bliver ramt af galdesten. På den lange bane bør risikoen for galdesten mindske, da galdegangene regelmæssigt bliver skyllet igennem.

torsdag den 16. august 2012

Top 10 over lav-kulhydrat fejl!

Jeg har endnu engang faldet over lidt stof til eftertanke. Ovre på www.lowcarbdiets.about.com faldt jeg over en artikel af Laura Dolson, som jo også var damen bag lchf madpyramiden, jeg bragte for en stund siden. Den omhandler de mest almindelige fejltagelser, man støder ind i på lchf livsstil.
Jeg har oversat den fra engelsk, men der er meget mere interessant ovre på den side...der kommer sikkert flere oversættelser med tiden. ;)
Så god fornøjelse med læsningén, jeg fik i hvert fald selv lidt at tænke over.


Det er ingen større overraskelse - vi begår alle fejl. Fra den nyeste nybegynder , til den der har fulgt lavkarbo kost i årevis. Vi støder alle på bump undervejs, eller vore små eksperimenter er ikke helt så vellykkede. Her er 10 af de mest almindelige fejl, der ses i lavkarbo spisning, og hvordan de rettes igen.

 1.) At komme forkert fra start.

Du behøver ingen længere uddannelse for at forstå lavkarbo spisning. Men nogen mennesker regner med, at det betyder, at de bare skal spise kød dagen lang, eller ved ikke hvor kulhydraterne gemmer sig.
Det er virkelig en opskrift på problemer. Alle har brug for lidt basis viden om, hvordan man reducerer kulhydrater, hvilken mad der indeholder kulhydrater, og hvordan man spiser en afbalanceret lav-kulhydrat kost.

2.) At give op for hurtigt.

Der er mange forskellige måder at gribe lavkarbo spisningen an på, og der er ofte fejltrin i starten, mens du forsøger at finde den metode som virker bedst for dig. Der er en tendens til at man overreagerer lidt, når alt ikke går perfekt, og derfor giver man op. Et eksempel kan være, at man i starten spiser for få kulhydrater og dermed lider af "kulhydrat-fald", og derudfra beslutter, at lavkarbo ikke er noget for dig. Det er en skam, når en simple justeringer kan hjælpe dig igennem den første uge, til belønningen sidst på ugen.

3.) Ikke nok grøntsager.

Tit og ofte fortæller folk mig, at de ikke har det godt med at spise en kost med lavere kulhydrater, og det viser sig så, at de næsten ikke spiser grøntsager eller frugt. Dette virker ikke i det lange løb. Min lavkarbo madpyramide har grøntsager i bunden - med andre ord, skal du spise mere af dem, end af nogen anden mad. Også frugt, særligt frugt der er lavt på sukker, har sin plads i en velfungerende lav-kulhydrat kost.

 4.) Ikke nok fedt.

Dette kan virkelig være et problem. På trods af indsatsen for at sprede budskabet om så kaldt "sundt fedt", går der sjældent en dag, hvor jeg ikke ser eller hører noget negativt om fedt i kosten. Det fører til at nogle forsøger sig med en lav-fedt udgave af lav-kulhydrat kosten. I starten kan nogle klare det, hvis de forbrænder meget af deres eget fedt (istedet for at spise det). Med tiden vil vægttabet uundgåeligt sættes i stå, og så bliver man sulten, hvis man ikke tilsætter noget fedt til sin kost. Intet er mere ødelæggende for en kur end sult.
Så lad ikke dette ske for dig!

5.) Ikke nok fibre.

At spise nok frugt og grøntsager sørger langt hen ad vejen for at du får fibre nok i din kost. Der er andre lav-kulhydrat kilder til fibre også, og det er godt at lære sig om dem.

6.) At spise for meget.

Det er sandt, at du ikke behøver at tælle kalorier på lavkarbo kost. Men det betyder ikke, at kalorier ikke tæller!
Det gode ved lav-kulhydrat spisning er at vores appetit nedsættes, og dermed tillader os at spise færre kalorier uden at blive sulten. Nogle tror dog fejlagtigt, at de bare kan fortsætte med at spise og stadig tabe vægt, så længe maden bare er lav på kulhydrat. Lad din appetit og sult være din guide - spis når du er sulten, og stop når du er behageligt mæt.

7.) Mangel på planlægning.

Når du først starter ud med en kostomlægning, vil du ofte støde ind i gamle vaner, som skal ændres til nye og sundere vaner. Du kan ikke længere bare spise, hvad der falder dig ind og køre på automatpilot. Dette er en god ting: stoppe op og overveje vore vaner er et konstruktivt skridt imod at lave forbedringer i vores liv.
Men når det gælder at spise, er det vigtigt i starten af planlægge fremad, indtil de nye vaner bliver naturlige for dig. Intet kan hurtigere ødelægge dine mål end at du er sulten og ikke ved, hvad du skal spise.

8.) Køre "i samme rille".

Der findes mennesker, som spiser det samme dag ud og dag ind, og som er tilfredse med det. Men ærlig talt, de fleste af os kan lide variation, og vil meget hurtigt begynde at kede os, hvis det ikke også gælder for den mad vi spiser. Der er ingen grund til ikke at spise en bred vifte af mad, og faktisk er en varieret kost mest sandsynlig bedre for os ernærringsmæssigt. Hvert køkken på jorden har lav-kulhydrat valgmuligheder - du behøver bare at undgå stivelse og sukker.
De fleste retter kan også "af-kulhydratiseres"!

9.) Problematiske ingredienser i færdig lav-kulhydrat mad.

Vær opmærksom på måltidserstatninger, is og andet snack, som efter sigende er lavkarbo eller sukkerfri. De indeholder ofte ingredienser som fx maltitol (den værste synder) som er absolut lige så slem for de flestes kroppe som sukker. Generelt vil produkter, der reklamerer med "netto kulhydrater" eller "lav på kulhydrat" fortjene et nærmere eftersyn af ingredienserne. 

10.) Krybende kulhydrater.

Du spiser lav-kulhydrat kost. Du har det fantastisk, og kiloene rasler af dig. Du er aldrig sulten mellem måltiderne! Du er fuld af energi! Du kan meget bedre koncentrere dig! Du vil lige prøve at smage en skive franskbrød. Det gør ingenting! Du har det stadig fantastisk! Du vil lige prøve at spise lidt is...Hold da op, du taber stadig i vægt! Lidt sukker i kaffen, det kan da ikke skade, vel? Måske ikke, men ååh....noget har sendt dig over din egen personlige kulhydrat grænse. Pludselig har du trang til søde sager, du er mere sulten, du tager på i vægt, og du er kommet ind i en ond cirkel, som er svær at bryde. Du spiser kulhydrater, er mere sulten, spiser flere kulhydrater.... Argh...!
Nogle gange er det knapt så åbenlyst, men det er almindeligt at lade flere og flere kulhydrater snige sig ind i den daglige kost, nogen gange ubemærket.
Hvis det sker, er det på tide at stoppe op, måske starte forfra i hvert fald over nogle dage, for at bryde cirklen.

Bonus # 11.) Ingen motion.

Det er fristende at udelade motion, når det handler om lavkarbo diæter, fordi folk ofte i første omgang har succes med vægttabet uden. Men der er dog flere grunde til at tale om vægttab i hvilken som helst kost-snak. (Atkins kalder det "ikke til forhandling"). Én er, at motion sænker insulin resistens - dette er sikkert delvist hvorfor motion alene formentlig vil hjælpe mange mennesker til at tabe nogle kilo. En anden er, at motion er godt for vores kroppe på så mange måder. Og en tredje er, at selvom vi kan tabe vægt alene ved kostændring, i hvert fald til en vis grænse, er det usandsynligt, at vi kan bibeholde et stort vægttab uden motion. 

lørdag den 23. juni 2012

17 gode råd til vægttab

Jeg følger jo en del med, som før nævnt ovre på Marias blog. http://www.mariaslachf.blogspot.dk/
På selv samme skønne blog faldt jeg over et stykke med gode råd til vægtnedgang. Der er flere, der spørger mig, hvorfor vægten står stille eller går op. Jeg er jo på ingen måde ekspert, så jeg kan kun svare, hvad jeg har læst mig frem til selv. Og så selvfølgelig henvise til andre eksperters artikler. Nu har jeg så lånt indlægget fra Marias blog. Mange tak Maria! ;)

 Driller vægtnedgangen på trods af, at du har lagt kosten om? Andreas "Kostdoktorn" Eenfeldt tilbyder disse 17 gode råd til dig, der vil tabe i vægt.

1.)   Vælg lavkulhydrat kost, ikke fedtfattig kost.
 Undgå traditionel slankekost, hvor man sparer på fedtet. Den har veldokumenteret dårlig langtidseffekt for at opnå vægttab. Jo man kan godt smide nogle kilo, men de kommer tilbage efter et år eller to - og tager yderligere vægtøgning men sig. Dvs "yoyo"-slankekur.
2.)    Vær tålmodig.
Du har sikkert fået det råd før, men husk på hvor lang tid, det har taget dig at nå op på din nuværende vægt. For de fleste taler vi formentlig om årtier. Hvor mange gange har du prøvet at tabe dig på kort tid? Hvor godt har det fungeret?
At hurtigt sulte sig ned i vægt fører normalt til at man taber væske, muskler og en smule fedt. Derudover nedsætter kroppen forbrændingen. Når du bliver træt af at sulte dig (hvilket alle normale personer bliver før eller siden) tager du hurtigt det hele på igen. Ikke sjældent ender du med at veje mere, end du gjorde fra begyndelsen, og med en større del fedt, mindre muskulatur - og derved dårlig forbrænding!
3.)    Vær ikke bange for naturligt fedt.
Mange begår den fejl, når de skifter fra fedtfattig til kulhydratfattig kost. De mindsker radikalt på sukker og andre kulhydrater, men fortsætter med at spise forholdsvis fedtfattigt. Resultatet bliver sult, da kroppen ikke kan få tilstrækkelig næring uden det være sig kulhydrater eller fedt. Efter en tids sult, hvor man føler sig konstant træt og sulten, er det let at give op.
Løsningen er at spise sig mæt i naturligt fedt: smør, fløde, olivenolie, fed fisk,fedt kød, æg, kokosfedt etc. Vær ikke bange for at du vil tage på i vægt. Det lyder mærkeligt, men fakta er, at det i praksis er nærmest umuligt at øge kropsfedtet uden tilstrækkelig stor kulhydratindtagelse. Dit insulinpåslag er lavt, hvilket gør at fedtcellerne ikke optager fedtet.
4.)    Pas på med vægten, hvis du har været på sulte-kur for nyligt.
Som noteret ved #2, fører almindelig fedtfattig kaloriekur til mindre muskler. Tilstrækkelig lang sultekur kan endda få de indre organer til at mindske i størrelse. Når man begynder at spise mere, vil kroppen sørge for at tilbageregulere dette.
Det er derfor helt almindeligt, at man efter en sultekur hurtigt tager på i vægt. Det gør sig også gældende ved skift til kulhydratfattig kost. Der er dog en stor forskel: men lavkulhydratkosten minimeres øgningen af kropsfedt. Så længe du spiser tilstrækkeligt få kulhydrater, vil det lave insulinniveau i blodet gøre det svært at tage fedt på.
Du kan ikke forhindre kroppen i at restituere muskler og organer, og det er heller ikke ønskeligt. Jo mere dine muskler reparerer sig selv, jo mere forøges din forbrænding!
5.)    For kvinder: undgå helst at spise frugt.
Dette gælder selvfølgelig også for mænd, men det er en mere almindelig forhindring for kvinder, der prøver på at tabe sig.
Frugt er sundt, men indeholder desværre meget sukker - ca 10% af vægten, resten er mest vand. Fem frugter om dagen, som mange spiser, giver lige så meget sukker som ½ ltr sodavand! Og det er samme slags sukker! Sukkeret i frugten øger dit insulin, hvilket effektivt lukker af for fedtforbrændingen.
6.)    For mænd: undgå helst at drikke øl.
Dette gælder selvsagt også for kvinder, men ses oftere som et problem for mænd. Øl indeholder store mængder maltsukker, som lukker af for fedtforbrændingen. Begrebet ølvom kommer ikke af ingenting!
Hvis du vil nyde et glas anbefales:
- Tør vin (rød eller hvid)
- Tør champagne
- Ren spiritus (undgå søde drinks)
7.)    Pas på med sødemidler.
Mange erstatter sukker med sødestoffer og tror, at kaloriemindskningen vil få dem til at tabe i vægt, hvilket er teoretiskt muligt. Flere undersøgelser har dog ikke kunnet påvise en positiv effekt af et sådant skift.
Sødemidler lader til at kunne give omtrent samme påvirkning af vægten som sukker.
8.)    Vær opmærksom på, at mediin kan påvirke vægten.
Mange receptpligtige lægemidler kan påvirke kropsvægten. Selvfølgelig skal du diskutere en evt ændring med din læge. Insulin, diabetesmedicin og Kortison er de vel nok værste mediciner i denne sammenhæng.
Derudover kan neuroleptika, antidepressiva, p-piller, blodtryksmedicin,epilepsimedicin og allergimedicin også lede til vægtøgning.
9.)    Pas på med stress og sørg for at sove tilstrækkeligt.
Stress og dårlig søvn kan øge mængden af hormonet kortisol i kroppen, som kan føre til vægtstigning.
Vågner du først, når vækkeuret ringer? I så fald har du ikke sovet nok. Hvis du derimod, for det meste, vågner før uret ringer, får du nok søvn.
10.)    Spis tilpas store portioner.
Nogle der begynder at spise lavkulhydratkost, bliver så entusiastiske ved tanken om ubegrænsede mængder kulhydratfattig mad, at de går til overdrift. Det er godt nok sandt, at det i praksis virker nærmest umuligt at øge mængden af kropsfedt uden kulhydrater i kosten, men ved stor kalorieindtagelse findes der dog ingen anledning for kroppen at slippe fedtet. Den forbrænder det man putter i munden istedet for det, man har på maven.
Hvis din vægt ligger stille i lang tid, og du ikke finder anden anledning til dette, er det sandsynligt, at det er størrelsen på dine portioner, der er problemet. Almindelige skurke i denne sammenhæng er:
-  Mælkeprodukter
-  Fløde
-  Ost
-  Nødder
Et forslag kan være at helt udelade disse madvarer i en periode, for at se, om det får gang i vægttabet igen, for derefter at genindføre dem én efter én i kosten og se, hvordan det går.
11.)    Tjek at du virkelig har minimeret kulhydraterne.
Mange får spist mange flere kulhydrater end de egentlig er klar over. For dem, som har svært ved at tabe sig, kan det være forsøget værd, at spise helt ned til 5% kulhydrater.
12.)    Dyrke gerne motion.
Motion er mindre effektivt for vægtnedgangen end mange tror, men derfor er det stadig vigtigt. Problemet er, at selvom man forbrænder en kvart chokoladebar ved 30 minutters gåtur, så bliver du mere sulten af gåturen, hvorfor effekten reelt bliver mindre.
Der er dog mange andre positive effekter på din sundhed af motion. Motion giver plads til flere kulhydrater i kosten, da man tømmer glykogendepoterne i musklerne. Styrketræning giver større muskler, hvilket øger lagerpladsen for sukker (glykogen). Og endelig bliver man glad og veltilpas af motion!
13.)    Pas på dine hormoner.
Nogle, især kvinder, har lavt stofskifte pga mangel på skjoldbruskhormon. Almindelige symptomer på dette er træthed, kulde, træg mave, tør hud etc. Dette kan være årsag til en overvægt på op til 5 kg. Egen læge kan let undersøge dette med en blodprøve.
Også kønsjormoner påvirker vægten. Ved overgangsalderen falder østrogenniveauerne hos kvinder, hvilket kan føre til nogle kilos vægtøgning. Også mænds kønshormon (testosteron) falder med alderen, hvilket kan lede til vægtøgning, især på maven. Disse forandringer er helt normale, og det er nærmest umuligt at have samme fedtvægt som midaldrende, som man havde som teenager.
14.)    Undgå D-vitamin mangel.
D-vitamin er faktisk også et hormon. D-vitamin får vi især fra stærk sol, og mangel er derfor meget almindeligt, især om vinteren.
Et nyt studie viser, at personer, med mangel og som tager tilskud (4.000 E/dagen) får lavere insulinniveauer og bedre insulinfølsomhed. Dette bør gøre vægttabet nemmere. Et andet studie viste 2,4 kg vægttab ved tilskud af D-vitamin.
15.)    Prøv 80/80/20.
Dette kan forsøges af dem, som trods det, at de tænker på alle ovenstående råd, ikke taber sig. Dr. Dahlqvist plejer i sådanne tilfælde at anbefale en kost med 80 g fedt, 80 g protein og (maks) 20 g kulhydrat. Ifølge Dr. Dahlqvist giver dette ofte resultater for personer, som tidligere har haft svært ved at tabe sig.
For mænd anbefaler Dr. Eenfeldt dog lidt større mængder mad: 90 g protein, 105 g fedt og maks 20 g kulhydrat.
16.) Prøv at spise mange små måltider.
Yderligere et alternativ for dem, der ikke taber sig på andre måder: del dagens mad op i et stort antal små måltider, og spis hver anden time eller oftere. Muligvis kan disse måltider indeholde lidt flere kulhydrater end ellers på lavkulhydratkosten.
Teorien er, at store måltider hos nogle kan give et øget insulinpåslag, og dermed fedtindlejring og lavt blodsukker mellem måltiderne, hvilket kan forhindre vægttabet.
17.)    Spis langsomt.
En del studier peger på, at personer, der spiser hurtigt, får spist mere mad før de fornemmer, at de er mætte. Et studie har også vist, at overvægtige personer ofte spiser hurtigere end slanke. Det sidste ord er ikke sagt på dette forskningsområde, men hvis du vil tabe dig og er klar over, at du plejer at spise hurtigt - prøv og se, om du kan spise lidt langsommere, og mærke efter i god tid, hvornår du begynder at blive mæt.



God Sankt Hans aften derude!