Viser opslag med etiketten Kogebøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kogebøger. Vis alle opslag

tirsdag den 28. august 2012

Ny kogebog på vej...!

Pssst...!! Jeg har hørt om en ny kogebog med lav-kulhydrat opskrifter, som er på vej! Jeg elsker kogebøger, men de jeg indtil nu har fundet med lchf opskrifter, har alle været norske eller svenske. Nu er der så en DANSK udgave på vej! 
Damen bag bogen er Tatjana med bloggen www.tatjanasmad.blogspot.dk.

Til november rammer kogebogen hylderne. Titlen er Low carb lækkerier og indeholder 90 opskrifter på desserter og bagværk uden mel og sukker. Det lyder da lidt for spændende i mine ører! Og så kommer den i november, så kan man sætte den på julegave listen - hvis man da kan vente så længe!? ;)

Kig forbi Tatjanas blog, der er stadig opskrifter og anden spændende læsning!






Billederne er lånt fra Tatjana, og viser lidt af, hvad der kommer i bogen.
Glæd jer! ;)

tirsdag den 31. juli 2012

Et lille tip...

Ovre på http://www.madbanditten.dk/ så jeg igår noget, der vakte min interesse...og så er jeg jo nødt til at dele det med jer andre! ;)
Anna Hallén, som er en svensk kostrådgiver, har udgivet flere kogebøger for lchf kosthold. Bla. bogen LCHF för kvinnor. Den er nu udviklet som en app til iPhonen. Og ja, til den nette sum af 6 kr, måtte jeg altså have den. ;)

Jeg har ikke fortrudt det. Der er 77 skønne opskrifter, tekst og gode tips. Godt nok er den på svensk, men jeg synes den er stort set forståelig - og ellers er der jo altid Google Translate, hvis man er i tvivl om noget... ;)

Hun har også en blog, med meget interessant læsning. Den finder du på http://www.annahallen.se/

Men altså, ind i Appstore og søg på titlen - så er den snart blevet dit eje også...! ;)

God fornøjelse!

tirsdag den 8. maj 2012

Min første lchf kogebog

Jeg elsker kogebøger, det er ingen hemmelighed! Jeg har samlet mig massevis gennem årene, men de er jo ikke helt så anvendelige nu med kostomlægningen. Efter lidt søgen på nettet fandt jeg et sted, der forhandlede lchf bøger. Jeg bestilte ovenstående til den nette sum af 181 kr inkl porto. Idag kom den så med posten, jeg var godt spændt. Og mit umiddelbare indtryk er meget positivt. Mange forskellige opskrifter til alle dagens måltider, inddelt overskueligt og med inspirerende, lækre billeder.
I den kommende tid vil jeg teste opskrifterne - og fortælle om det her... ;)