Lav kulhydrat - høj næringsværdi

Når jeg hører kritik af min nye livsstil, så er et af punkterne ofte, om jeg kan få næringstoffer nok på denne måde, om ikke, jeg kommer til at mangle noget i længden,når jeg fjerner stort set hele en fødegruppe etc.
Ovre på www.lowcarbdiets.about.com fandt jeg en artikel om det. Den giver gode råd til, hvad der er værd at tænke på, når man spiser en kost der er lav på kulhydrat men stadig fuld af næring! Den har jeg oversat... Noget giver sig selv, andet giver lidt at tænke over...håber den giver stof til eftertanke hos dig. ;)


Vær opmærksom på følgende områder:
                                                                                                                  
1.) Spis rigeligt med grøntsager

I bunden af lavkarbo kostpyramiden findes grøntsagerne. Det er de, fordi ikke stivelsesholdige grøntsager har en høj næringsværdi samtidig med, at de har få kulhydrater. Ydermere er deres indhold af kulhydrater som regel indkapslet i så mange fibre, at de ikke hurtigt når vores blodbaner.

Tag fx C vitamin. Du tror måske, at appelsiner er den ultimative kilde til C vitamin, men se engang på listen under. Alle målene gælder for 2½ dl skåret/hakket rå frugt eller grøntsager. 60 mg C vitamin er det anbefalede daglige indtag, for de fleste af os.

- Appelsin: 95 mg C vitamin, 16 gram netto kulhydrat, 85 kalorier

- Rød peberfrugt: 190 mg C vitamin, 6 gram netto kulhydrat, 31 kalorier

- Broccoli: 81 mg C vitamin, 4 gram netto kulhydrat, 31 kalorier

- Blomkål: 47 mg C vitamin, 2 gram netto kulhydrat, 25 kalorier

- Hvidkål: 33 mg C vitamin, 3 gram netto kulhydrat, 22 kalorier

2.) Vælg farver

Når du skal vælge, hvilke grøntsager og frugter, du skal spise, er dem med de stærkeste farver ofte dem, der har den højeste næringsværdi. Dette gælder især ift. antioxidanter. Hvis du prøver at ramme "en regnbue af farver", kan det være en hjælp for dig til at få en variation af disse værdifulde stoffer. Fx ved at spise spæde grønne salatblade, rød peber, græskar, blåbær og blomkål, vil det dække en bred vifte af næringsstoffer, heriblandt antioxidanterne. 

3.) Spis nødder, kerner og frø

Korn (som i brød eller ris) indeholder en masse stivelse, så de spiller en meget lille rolle i en lavkarbo kost.

Det viser sig, at korn ikke er rige på næring sammenlignet med mange andre fødegrupper. En lille portion af nødder og frø, kan give den samme mængde næring, som store mængder af korn. Nødder er tillige kendt som sunde for hjertet. Og de fleste nødder, frø og kerner er lave på kulhydrater.

4.) Lær hvilket kød, fisk og æg, som er næringsrige

Vi er vant til kun at tænke på kød som udelukkende at være en kilde til protein, men det har så meget mere at byde på. Afhængig af type og udskæring, er denne fødegruppe ofte rig på B vitaminer, jern, kalium og zink.

Æggeblommer er særligt fyldte med næring.

5.) Vælg mejeri produkter med omtanke

Mejeri produkter er den letteste måde at få calcium og andre næringsstoffer, men mælk har op til 11-12 gram kulhydrat pr glas. Dette er alt for meget, for nogle mennesker, hvis de er kulhydrat-følsomme.

Lav-kulhydrat muligheder indefor denne fødegruppe er hytteost, ricottaost og alm. ost.

Hvis du ser godt efter, kan du finde yoghurter og andre surmælksprodukter, som holder sig på max 5 gram kulhydrat pr 100 gram.

6.) Plads til mere kulhydrat?

Bønner og linser er høje i kulhydratindhold, men i  de fleste mennesker, vil disse kulhydrater være langsommere optagelige end kulhydrater fra andre kilder, og noget af det omdannes aldrig til glykose overhovedet. (Dette kaldes modstandsdygtig stivelse.) Bønner er rige på fibre, mange mineraler heriblandt jern og kalium. Sojabønner har færrest kulhydrater.

7.) Spis varieret

Uanset hvilken fødevaregruppe, så spis varieret. Vælg forskellige slags kød gennem ugen. Prøv en ny slags fisk. Bland dine nødder. Kom ud af din "salat-rytme" og køb en ny slags. Hver madvare har sin egen sammensætning af næringsstoffer til at bidrage til dit helbred, højst sandsynligt endda nogen, som endnu ikke er opdaget endnu. Ved at spise varieret, kan du maximere næringsindholdet, du indtager sammen med kulhydraterne. 

Hvorfor alt det fedt...?

Ovre på Lena Beatrice's blog, fandt jeg en enkel og let forståelig forklaring på, den øgede fedt mængde i lchf kosten. Jeg har oversat den, så den kan blive andre til glæde... ;) Fedt er en form for energi, som kroppen kan bruge. Præcis som energi fra kulhydrater og proteiner. Fedtet sætter sig ikke fast i fedtcellerne sådan uden videre, bare fordi det er fedt. Hvis det havde været tilfældet, så kunne man jo også påstå, at man bliver grøn af grøntsager! Der er mange som begynder på lav-kulhydrat kosten, men er bange for "alt det fedt" man anbefales at spise. Man ser på mængden af fedt man spiser ift. til før, og forstår ikke helt, hvordan det hænger sammen, og så bliver man bange for at tage på eller i hvert fald ikke tabe sig. De allerfleste er rigtig gode til at reducere indtaget af kulhydrater i kosten, men det er straks sværere at øge fedtmængden. Jeg vil nu prøve at vise jer, hvorfor man skal spise mere fedt, når man spiser lavkarbokost, og hvorfor man kan lægge fedtfrygten helt på hylden. Jeg opfordrer på ingen måde til at tælle kalorioer, men måske kan det for flere være fint at gøre det i starten, for at få ro i sjælen mht. mængden af fedt på lav-kulhydratkost. Mange er helt "ødelagte" i kroppen og sjælen af frygt for fedtet, det kan faktisk kaldes kaloriefobi! Mange tror jo nærmest, at de tager på bare ved at lugte til smørpakken - bare fordi det er fedt! Men det man ikke tænker på er, at der er mange kalorier i kulhydrater også... Vi tager dette skridt for skridt, så det - forhåbentligt - bliver let at følge med, og jeg har taget udgangspunkt i, at en person skal spise 2000 kalorier dagligt. Ernæringsrådet anbefaler, at kosten skal bestå af: * 30% fedt (=600 kcal) *15% protein (=300 kcal) * 55% kulhydrat (=1100 kcal) Når man så vælger at skifte til en lav-kulhydratkost, vil regnestykket ændre sig lidt ift. fordelingen af næringsstofferne: * 75% fedt (=1500 kcal) * 20% protein (=400 kcal) * 5 % kulhydrat (=100 kcal) Heraf kan I se, hvor mange kalorier, der forsvinder fra kulhydraterne, når man går over på lavkarbo kost. I alt "forsvinder" hele 1000 kcal.  Hvis man ikke erstatter dette tab med en anden energi, så vil man ende med kun at spise 1000 kcal/dag, og det er alt alt for lidt energi til at holde kroppen igang. Man skal altså erstatte den tabte energimængde fra kulhydraterne med fedt, og kaloriemængden i fedtet øger da dramatisk fra 600 kcal til 1500 kcal. Kulhydratmængden bliver så tilsvarende mindre. Altså en omfordeling af energi. Man spiser stadigvæk 2000 kcal/dag! Jeg skal nu prøve at vise jer nogle eksempler på, hvordan alt dette ser ud i praksis. Hertil har jeg sammensat en helt almindelig lav-kulhydrats dags menu: * Morgenmad: 2 tilberedte æg og 50 g bacon * Frokost: salat af en kyllingefilet, 1 tomat, 30 g agurk, 30 g peberfrugt og 30 g icebergsalat * Aftensmad: En kotelet med fedtkant og 150 g broccoli (utilberedt vægt) * Aftenskaffe: 1 skive lavkarbo brød med 1 kogt æg på. Ovenstående er en typisk dags menu for mange. Der kan selvfølgelig varieres. Der er få kulhydrater her - altså en god lav-kulhydrat menu. Men hvad indeholder så denne menu egentlig? Jo! 1033 kalorier! Der mangler altså meget energi i den gode lav-kulhydrat menu, og da man skal holde kulhydratindtaget lavt og proteinindtaget normalt, så er man altså nødt til at hente energien fra fedtet. Så der skal lægges ekstra fedt på ovenstående dags menu. Forslag til, hvordan dette gøres: * Morgenmaden er fin, som den er. * Frokost: lav en dressing af 50 g creme fraiche * Aftensmaden: lav en god flødesauce af 3/4 dl fløde * Aftenskaffe: Brug 10 g smør på brødet og 20 g mayonaise ovenpå det kogte æg. 10 g smør og 20 g mayonaise er altså en ganske stor mængde, prøv at veje det af, så du har en idé om det. Men hvordan bliver så regnestykket for dags menuen med den øgede fedtmængde? * 73% fedt (=1219 kcal) * 23% protein (=398 kcal) * 3,5% kulhydrat (=55 kcal) * Samlet kalorie indtag for hele dagen bliver så 1672 kcal. Med et dagligt indtag på de 2000 kcal, ser vi, at vi faktisk få et kalorieunderskud på trods af alt fedtet! Der er faktisk plads til endnu mere fedt, hvis man ønsker og orker det. Skærer man i kulhydrat indtaget, så skal man øge fedtindtaget - så enkelt er det! Fald ikke for fristelsen til at tænke, at det jo må være ekstra godt at spise få kulhydrater og lidt fedt. Det er ikke godt for kroppen! Den har brug for nok energi for at fungere godt. Den kan ikke hente al dens energibehov fra kropsfedt alene uden at tage skade af det. Note: Det er selvfølgelig ikke sådan, at alt fedtet skal hentes i smør, creme fraiche, mayonaise og fløde.

Forklaring på forandringer i kroppen

Ovre ved Maria faldt jeg for en stund over en artikel, som vist er meget passende at låne for at poste her på bloggen nu. Det er jo oplagt, eftersom der nok kommer mange nysgerrige øjne forbi, og mange nybegyndere også måske... Så mange tak for hjælpen Maria! ;)

Kilde: bloggen Sockertjocken, en artikel i det svenska dagblad Expressen.

Artiklen forklarer, hvad man kan forvente af reaktioner i kroppen, når man lægger kosten om til LCHF. Lidt LCHF for begyndere, kan man sige.

Du kan tabe dig og få det bedre med LCHF. Men i den første tid kan du også opleve forbigående omstillingsgener. Lær dig alt om, hvad der sker i kroppen, når man skifter til LCHF.

Vægten
Det er almindeligt, at du taber et par kilo om ugen i de første uger, senere 500 gram per uge. Især bugfedmen (mavefedtet) plejer at formindskes. Da kosten indeholder meget få kulhydrater får du langt fra den samme blodsukkerstigning og mindre af det fedtindlejrende hormon insulin. I stedet for at bruge kulhydrater som energi bruger kroppen fedt som energi, derfor øges din fedtforbrænding.

Blodet
Du får lavere blodsukker, da du spiser færre kulhydrater, hvilket gør dit blodsukker mere stabilt. Generelt stiger dit kolesterol lidt, men det er fremfor alt det gode kolesterol, der øges.

Bugspytkirtlen
Producerer mindre insulin, da du har mindre sukker i blodet.

Hjernen
Ketoner, der bliver dannet i leveren, transporteres hertil. Her forbrændes ketonerne som energi i stedet for kulhydrater (glukose), hvilket betyder at hjernen forbrænder fedt hele døgnet. Du kan opleve svimmelhed og træthed under overgangen, ekstra væske og salt kan formindske generne.

Hovedet
Man kan få hovedpine i de første dage, ekstra salt og væske kan formindske generne. I det lange løb oplever mange, der spiser LCHF færre problemer med hovedpine og migræne, hvilket kan skyldes det mere stabile blodsukker.

Armhulerne
Man kan svede mere, i det man bliver mere varm, da forbrændingen stiger.

Munden
Man kan få dårlig ånde når kroppen er i ketose, dette er især almindeligt i starten og plejer at gå over.

Huden
Nogle oplever at de får færre problemer med acne.

Leveren
Det fedt du spiser transporteres hertil, for at omvandles til energimolekylet keton, som bliver energi for hjernen.

Fedtdepoterne
Kroppen omstiller sig til at brænde fedt fra fedtdepoterne, som lukker op for fedtforbrænding.

Hjertet
I den første tid kan man få lidt højre puls eller hjertebanken. Det går over efter en tid.

Halsen
Du kan får større eller mindre problemer med halsbrand og sure opstød. Almindeligst er, at generne bliver mindre; et studie har vist, at lavkulhydratkost gav mere normale pH-værdier i halsen.

Musklerne
Omstiller sig til at bruge fedt som energi i stedet for kulhydrater. Fedtet transporteres hertil med blodet og forbrændes her.

Tarmene
Du kan få forstoppelse eller tynd mave, da du spiser mindre kostfibre. Dette går oftest over, da kroppen vænner sig til kosten. En almindelig effekt af LCHF er ellers en mere rolig mave, med mindre mavekneb og -gasser.

Nyrerne
pH-værdien i urinen kan blive lidt lavere pga. at ketonerne lækker dertil. De første dage kan du opleve at du tisser mere end du plejer og at kroppen bliver mindre hævet.

Galdeblæren
Producerer mere galde for at smelte dit større indtag af fedt. Det skyller galdegangene rene, hvilket kan føre til, at galdesten, der allerede er tilstede, løsner sig, og du bliver ramt af galdesten. På den lange bane bør risikoen for galdesten mindske, da galdegangene regelmæssigt bliver skyllet igennem.

6 skridt for nybegynderen

Stødte på endnu en artikel af Laura Dolson, som jeg tænkte kunne være hjælp og inspiration for andre... så her kommer den oversat til dansk. God fornøjelse! ;)



Du har besluttet dig for at reducere kulhydraterne i din kost. Og hvad så nu? Det er på tide at tænke lidt fremad, så du får de bedste chancer for succes. Her er 6 gode råd til at give dig bedst mulig start. 


1.) Få viden.

Læs om forskellige lav-kulhydrat diæter, eller fokuser på én. Det ideelle er, at læse en af bøgerne og blive bekendt med grundprincipperne. Vigtigst af alt, fald ikke i fælden med de mest almindelige myter om at spise lav-kulhydrat kost, som fx at siden der ikke spises frugt eller grøntsager, så kan det ikke være sundt, det må bestemt være kedeligt osv. 
Som det er med alle andre måder at spise på, kan lav-kulhydrat kost være sundt eller ikke, afbalanceret eller ikke, og der er bestemt ingen grund til at det skulle være kedeligt! Vær kun helt tryg! Videnskaben er på lav-kulhydrat-siden - måske ikke for alle men for mange af os.

2.) Start med enkle ændringer.

Mens du tilregner dig viden om lav-kulhydrat kosten, kan du begynde at lave nogle ændringer ift. at minimere usunde kulhydrater i din kost. Vælg en eller to ting, som ændres, ad gangen. Du bliver sikkert overrasket over, at nogle resultater kan opnås med mindre indsats, end du ville have troet.

3.) Bestem dig for en fremgangsmåde.

Der findes ikke kun én lav-kulhydrat diæt. De populære udgaver omfatter forskellige kulhydrat niveauer og valg af mad. Dog er det grundlæggende for dem alle, at man skærer mest muligt sukker og stivelse væk fra sin kost. Igen er et af de bedste råd at læse en af bøgerne - gå på biblioteket og se dig omkring, og koncentrer dig så, om noget, der ser "spiseligt" ud for dig. Generelt kan alle de populære bøger skaffes online få rimelige penge.
Alternativt, hvis du bare ved med dig selv, at du ikke er typen, som får læst en bog og vil følge en andens idé for en kur, vil "Nul hvidt kuren" fungere for de fleste mennesker. grundprincipperne her er, at du stopper med at spise madvarer med sukker, hvidt mel (pasta, brød, kage osv.), hvide ris og kartofler (nogle stopper også med mælk). Dette vil effektivt nedsætte dit kulhydrat indtag i kosten, især den højglykemiske variant. Bare husk på, at der findes også hvide fødevarer, som fx tofu, blomkål og løg, som er lav-kulhydrat og gode for dig!
En anden mulighed er at bruge min lav-kulhydrat kostpyramide som guide. Mange folk har skrevet til mig, at blot ved at følge de enkle retningslinjer den giver, har de opnået gode resultater.

4.) Bliv fortrolig med, hvad du må spise.

Det er let, at man kun kan tænke på, hvad man ikke må spise. Det er dog meget mere produktivt at fokusere på hvad du må spise. I begyndelsen er det nok bedst for dig at gøre det enkelt - fx kan du bare spise det samme, som før, bare du erstatter stivelse med grøntsager.

5.) Planlæg din første uge.

Intet spænder mere ben for en ny kostomlægning, end at du når til fjerde dag, og så har du ingen anelse om, hvad du skal spise til mellemmåltid eller aftensmad. At planlægge en hel uges menuer og mellemmåltider giver det dig ro til ikke at skulle bekymre dig for næste måltid.

6.) Find støtte.

Der vil uvægerligt opstå ting og spørgsmål, du ikke havde tænkt over. De første 2 uger af en kostomlægning kan være udfordrende. Fristelsen, når man prøver noget nyt er, at man dropper det hele, når man møder den første forhindring. For at få succes, må du acceptere, at der vil komme uventede "fartdæmpere" undervejs, og indstille dig på fremover at arbejde dig igennem dem. Det er i sådanne situationer, det kan være meget nyttigt at får hjælp fra andre, som er længere fremme på vejen end dig selv.

Top 10 over lav-kulhydrat fejl!

Jeg har endnu engang faldet over lidt stof til eftertanke. Ovre på www.lowcarbdiets.about.com faldt jeg over en artikel af Laura Dolson, som jo også var damen bag lchf madpyramiden, jeg bragte for en stund siden. Den omhandler de mest almindelige fejltagelser, man støder ind i på lchf livsstil.
Jeg har oversat den fra engelsk, men der er meget mere interessant ovre på den side...der kommer sikkert flere oversættelser med tiden. ;)
Så god fornøjelse med læsningén, jeg fik i hvert fald selv lidt at tænke over.


Det er ingen større overraskelse - vi begår alle fejl. Fra den nyeste nybegynder , til den der har fulgt lavkarbo kost i årevis. Vi støder alle på bump undervejs, eller vore små eksperimenter er ikke helt så vellykkede. Her er 10 af de mest almindelige fejl, der ses i lavkarbo spisning, og hvordan de rettes igen.

 1.) At komme forkert fra start.

Du behøver ingen længere uddannelse for at forstå lavkarbo spisning. Men nogen mennesker regner med, at det betyder, at de bare skal spise kød dagen lang, eller ved ikke hvor kulhydraterne gemmer sig.
Det er virkelig en opskrift på problemer. Alle har brug for lidt basis viden om, hvordan man reducerer kulhydrater, hvilken mad der indeholder kulhydrater, og hvordan man spiser en afbalanceret lav-kulhydrat kost.

2.) At give op for hurtigt.

Der er mange forskellige måder at gribe lavkarbo spisningen an på, og der er ofte fejltrin i starten, mens du forsøger at finde den metode som virker bedst for dig. Der er en tendens til at man overreagerer lidt, når alt ikke går perfekt, og derfor giver man op. Et eksempel kan være, at man i starten spiser for få kulhydrater og dermed lider af "kulhydrat-fald", og derudfra beslutter, at lavkarbo ikke er noget for dig. Det er en skam, når en simple justeringer kan hjælpe dig igennem den første uge, til belønningen sidst på ugen.

3.) Ikke nok grøntsager.

Tit og ofte fortæller folk mig, at de ikke har det godt med at spise en kost med lavere kulhydrater, og det viser sig så, at de næsten ikke spiser grøntsager eller frugt. Dette virker ikke i det lange løb. Min lavkarbo madpyramide har grøntsager i bunden - med andre ord, skal du spise mere af dem, end af nogen anden mad. Også frugt, særligt frugt der er lavt på sukker, har sin plads i en velfungerende lav-kulhydrat kost.

 4.) Ikke nok fedt.

Dette kan virkelig være et problem. På trods af indsatsen for at sprede budskabet om så kaldt "sundt fedt", går der sjældent en dag, hvor jeg ikke ser eller hører noget negativt om fedt i kosten. Det fører til at nogle forsøger sig med en lav-fedt udgave af lav-kulhydrat kosten. I starten kan nogle klare det, hvis de forbrænder meget af deres eget fedt (istedet for at spise det). Med tiden vil vægttabet uundgåeligt sættes i stå, og så bliver man sulten, hvis man ikke tilsætter noget fedt til sin kost. Intet er mere ødelæggende for en kur end sult.
Så lad ikke dette ske for dig!

5.) Ikke nok fibre.

At spise nok frugt og grøntsager sørger langt hen ad vejen for at du får fibre nok i din kost. Der er andre lav-kulhydrat kilder til fibre også, og det er godt at lære sig om dem.

6.) At spise for meget.

Det er sandt, at du ikke behøver at tælle kalorier på lavkarbo kost. Men det betyder ikke, at kalorier ikke tæller!
Det gode ved lav-kulhydrat spisning er at vores appetit nedsættes, og dermed tillader os at spise færre kalorier uden at blive sulten. Nogle tror dog fejlagtigt, at de bare kan fortsætte med at spise og stadig tabe vægt, så længe maden bare er lav på kulhydrat. Lad din appetit og sult være din guide - spis når du er sulten, og stop når du er behageligt mæt.

7.) Mangel på planlægning.

Når du først starter ud med en kostomlægning, vil du ofte støde ind i gamle vaner, som skal ændres til nye og sundere vaner. Du kan ikke længere bare spise, hvad der falder dig ind og køre på automatpilot. Dette er en god ting: stoppe op og overveje vore vaner er et konstruktivt skridt imod at lave forbedringer i vores liv.
Men når det gælder at spise, er det vigtigt i starten af planlægge fremad, indtil de nye vaner bliver naturlige for dig. Intet kan hurtigere ødelægge dine mål end at du er sulten og ikke ved, hvad du skal spise.

8.) Køre "i samme rille".

Der findes mennesker, som spiser det samme dag ud og dag ind, og som er tilfredse med det. Men ærlig talt, de fleste af os kan lide variation, og vil meget hurtigt begynde at kede os, hvis det ikke også gælder for den mad vi spiser. Der er ingen grund til ikke at spise en bred vifte af mad, og faktisk er en varieret kost mest sandsynlig bedre for os ernærringsmæssigt. Hvert køkken på jorden har lav-kulhydrat valgmuligheder - du behøver bare at undgå stivelse og sukker.
De fleste retter kan også "af-kulhydratiseres"!

9.) Problematiske ingredienser i færdig lav-kulhydrat mad.

Vær opmærksom på måltidserstatninger, is og andet snack, som efter sigende er lavkarbo eller sukkerfri. De indeholder ofte ingredienser som fx maltitol (den værste synder) som er absolut lige så slem for de flestes kroppe som sukker. Generelt vil produkter, der reklamerer med "netto kulhydrater" eller "lav på kulhydrat" fortjene et nærmere eftersyn af ingredienserne. 

10.) Krybende kulhydrater.

Du spiser lav-kulhydrat kost. Du har det fantastisk, og kiloene rasler af dig. Du er aldrig sulten mellem måltiderne! Du er fuld af energi! Du kan meget bedre koncentrere dig! Du vil lige prøve at smage en skive franskbrød. Det gør ingenting! Du har det stadig fantastisk! Du vil lige prøve at spise lidt is...Hold da op, du taber stadig i vægt! Lidt sukker i kaffen, det kan da ikke skade, vel? Måske ikke, men ååh....noget har sendt dig over din egen personlige kulhydrat grænse. Pludselig har du trang til søde sager, du er mere sulten, du tager på i vægt, og du er kommet ind i en ond cirkel, som er svær at bryde. Du spiser kulhydrater, er mere sulten, spiser flere kulhydrater.... Argh...!
Nogle gange er det knapt så åbenlyst, men det er almindeligt at lade flere og flere kulhydrater snige sig ind i den daglige kost, nogen gange ubemærket.
Hvis det sker, er det på tide at stoppe op, måske starte forfra i hvert fald over nogle dage, for at bryde cirklen.

Bonus # 11.) Ingen motion.

Det er fristende at udelade motion, når det handler om lavkarbo diæter, fordi folk ofte i første omgang har succes med vægttabet uden. Men der er dog flere grunde til at tale om vægttab i hvilken som helst kost-snak. (Atkins kalder det "ikke til forhandling"). Én er, at motion sænker insulin resistens - dette er sikkert delvist hvorfor motion alene formentlig vil hjælpe mange mennesker til at tabe nogle kilo. En anden er, at motion er godt for vores kroppe på så mange måder. Og en tredje er, at selvom vi kan tabe vægt alene ved kostændring, i hvert fald til en vis grænse, er det usandsynligt, at vi kan bibeholde et stort vægttab uden motion. 

Lavkarbo tema i Familie Journalen

Jeg kom tilfældigvis forbi familiejournalen.dk i sidste uge, i jagten på en hækleopskrift. Men så så jeg på forsiden, at de ville, de følgende uger, køre med et tema om lavkarbo/low carb/lchf.
Det vakte selvfølgelig min interesse, og jeg viderebringer hermed tippet. ;)
På mandag i næste uge udkommer et nummer, hvor der skulle være "et stort gemmehæfte med lækre lavkarboopskrifter".
De næste 10 uger vil der hver uge være en "lavkarbo skole" i bladet.

Derudover vil der være artikler om mennesker som allerede har tabt sig på lavkarbokure af forskellige navne.
I denne uge er der en kort artikel om den tidligere forsvarsminister, Søren Gade, som jo - siden han stammer herovre fra - er meget populær og velagtet på disse kanter. Han har tabt 30 kg, siden han stoppede som forsvarsminister. Hans slankestrategi var at fravælge kulhydrater (sukker, ris, pasta, brød og kartofler).

Og så bare lige et citat fra bladet om hvorfor Lavkarbo virker:

"De hurtigt omsættelige kulhydrater som, brød,

kartofler, ris og pasta, indeholder meget stivelse

- og stivelse omsættes til sukker i kroppen. Når

du spiser stivelsesrig mad, stiger blodsukkeret.

Og når det så går ned igen, føler du sult og trang

til søde sager - og spiser endnu mere kulhydrat-

rig mad.

Læg kosten om - og du vil opdage, at du pludse-

lig kan styre din trang til at spise forkert og for

meget..."

Så hvis du, som mig, altid er interesseret i inspiration....så afsted efter Familie Journalen (der er faktisk nogle ganske udmærkede kryds og tværs'er i også, når du nu har det... ;))

Endelig oprandt dagen....

...hvor der var en anledning til at bage det lækre lavkarbo brød, jeg fandt på helsekosten. ;)
Endelig en søndag, hvor manden holder fri, og vi ikke skal ud af døren fra morgenen af.

Jeg er som regel altid tidligt oppe, så jeg mixede og bagte brødet fra morgenen af. Det betød, at da manden kom op et par timer senere var der lunt, friskbagt brød!

Vi synes ikke, vi savner brød generelt, men det her brød er lækkert - sådan mere grov-franskbrøds-agtigt ift de andre lchf brød, jeg bager. Så prisen taget i betragtning, er det afgjort et brød, jeg vil bage en gang imellem og til særlige lejligheder.

Uuhhm... lunt friskt brød med smør på! ;)

Brødet er ca halv længde af det jeg plejer at bage, lidt bredere. Jeg vil tro, der bliver 15-17 tynde skiver brød ud af det.

God søndag derude! :)

Interessant læsning...

Fandt en interessant artikel på en engelsk side. Den beskriver, hvordan gluten er skadeligt for alle. Artiklen i fuld længde (på engelsk) kan læses via dette link: http://www.greenmedinfo.com/blog/gluten-bad-us-all

Her sammenfatter jeg i korte træk med hjælp fra http://www.lavkarbolchf.blogspot.dk/, hvad artiklen skriver.

Artiklen hævder, at gluten er skadeligt for ALLE. Der er ikke ende på, hvor mange sygdomme, som kan relateres til gluten, og disse forskere taler varmt for at helt forbyde. Det er ikke et produkt, vi har behov for, og det gør mere skade end gavn.


Gluten er en vigtig trigger for såkaldte "autoimmune sygdomme". Der findes over 100 forskellige af disse sygdomme, som fx ulcerøs colitis (kronisk tarmbetændelse),  Hashimoto's skjoldkirtelbetændelse, reumatisme (gigtsygdomme) og ledbetændelse samt diabetes. Cøliaki (glutenallergi) er også klassifiseret som en autoimmun sygdom.

Det viser sig også, at gluten påvirker vores hjerne. Schizofreni kan have sammenhæng med gluten-intoleranse.

Artikelforfatteren nævner en lang række sygdomme, som kan have sammenhæng med glutenallergi:

• Mavesmerter, oppustethed
• Diarré og forstoppelse
• Opkast
• Lever- og galdesygdomme
• Vægtnedgang og lav vækst
• Jernmangel/anemi
• Kronisk træthed
• Forsinket pubertet
• Ledsmerter
• Prikkende følelsesløshed i ben
• Mundsår
• Hududslæt, eksem / Duhrings sygdom (DH)
• Tandproblemer, misfarvning, tab af emalje
• Barnløshed, gentagende spontane aborter
• Knogleskørhed 
• Neurologiske sygdomme/ neuropati/ ataksi (dårlig muskelkontrol)
• Psykiatriske lidelser/depression 

Jeg skal understrege, at jeg ikke har belæg for andet end at gøre opmærksom på artiklen og det, at jeg finder indholdet interessant. Jeg har ingen professionel viden, ud over det jeg oplever på egen krop. Vil hermed bare påpege, at det ser ud til, at mange mennesker ikke har fordøjelsessystem til at takle gluten. Har du problemer med maven, er gluten et højst sandsynligt problem.

Det er sa lidt tankevækkende læsning, ikke sandt?? ;)

Uhhmmm - nydelse!

Idag er en af de der dage, I ved nok, hvor man lige trænger til en god kop kaffe og....!
Jeg havde lidt vanilleflødecreme fra desserten i aftes tilovers, der kom en god klat i den varme kaffe - himmelsk! Derudover har jeg idag forsøgt mig med en lchf nutella...så hvad var mere nærliggende end at smage den på en tynd brødskive til kaffen? ;)

Egentlig var nutella'en tænkt til sønnen i huset, men tror nu egentlig godt mor og far kan finde på at snuppe en mad med i ny og næ... ;) Sådan lækker chokoladesmag uden at være for sød. Så har du en sød tand, eller er der unger i huset, så er den oplagt!
Tror jeg fandt opskriften ovre på http://www.madbanditten.dk/. Her kommer den, som jeg lavede den.

Lchf nutella (1 pænt stort glas)

2 past. æggeblommer, 50 g Sukrin Melis, 5 spsk. god kakao, 1 tsk vanille, 50 g smeltet smør, 1 dl piskefløde, 100 g hasselnødder.

Jeg startede med at riste nøddekernerne på panden en 5-10 minutter, fjernede de værste skaller og blendede dem så til fint "mel".
Herefter piskede jeg blommer, Sukrin Melis og vanille til en tyk og luftig æggesnaps. Tilsatte kakao, fløde og smeltet smør. Da det hele var godt blandet, rørte jeg nødderne i.
Voila! Det er jo ikke så svært, vel?! ;)
God fornøjelse!

Status på uge 5

Vi er nu her i huset rundet 5. uge på lchf. Det går fremragende! VI trives, og mærkeligt nok, så virker det nu som en meget integreret del af tankegangen at kigge på kulhydratindhold bag på madvarer, tænke uden om gluten, stivelse og sukker...Det har afgjort ikke været så svært, som jeg troede!
Og at vægten så fortsætter med at gå ned, er jo bare fantastisk! ;) Manden har rundet de 8 kg idag og jeg selv er nået til -6,4 kg. Så nu begynder det bestemt at kunne ses og mærkes. Vi håber på at nå 4-5 kg mere inden ferien...det skulle jo ikke være helt umuligt vel!? ;)

Jeg kan kun opfordre på det varmeste til at starte! Det er det bedste, vi har gjort for os selv!

Og så bare lige et billede af en lille snack, jeg sidder her og nyder... ;)

Søde friske kirsebær! Jeg elsker kirsebær og frugt i det hele taget, så det er nok det, jeg savner mest. Men så tager jeg en lille portion af gangen og nyder den godt...indtil nu har det ikke hæmmet vægttabet.

I øvrigt kan jeg jo se ovre i højre side af bloggen, at der er rigtig mange, der er forbi siden dagligt, og det er jo rigtig skønt! Men I skal altså ikke være bange for at melde jer som faste læsere (Også ovre i højre side af bloggen) eller sende mig en kommentar, eller hvis I har spørgsmål eller gode ideer...det havde jo bare været hyggeligt! ;)

Fortsat god lørdag!

Interessant læsning... ;)

På siden http://www.kostmedmere.dk/ har jeg idag læst noget interessant. det synes jeg, der ville være spændende for andre at læse også, så her kommer det:

Kulhydratfattig kost for sundhed og vægtreduktion - lchf

Ca 1/4 af den svenske befolkning (23%) forsøger at tilpasse sin kost til lchf. 5% har lagt helt om til lchf. Det viser en forbrugerundersøgelse foretaget af analysefirmaet Demoskop ud fra en rundspørge til 1.000 repræsentativt udvalgte personer.

Samtidig kan man i Sverige notere, at antallet af nydiagnosticerede diabetikere er faldende - modsat fx i Danmark.

Det svenske livsmedelsverket og Folkhälsoinstituttet anbefaler fortsat letmælk, letmargarine og påstår at hvidt brød er bedre end ingen brød, da brød giver mættende kulhydrater.

Sødt gør sur, urolig og tyk - fedt gør sød, fredelig og slank!

LCHF definitionen:
Streng lchf diæt: Max 10 gram kulhydrat pr dag (ca 2 energi%)

Normal lchf diæt: Max 25 gram kulhydrat pr dag (ca 5 energi%)

Øvre grænse for lchf diæt: Max 50 gram kulhydrat pr dag (ca 10 energi%)

Kulhydrat reduceret kost / liberal lchf: Max 100 gram kulhydrat pr dag (ca 20 energi%)


Hvis man vil holde sig til lchf kost, vil det være umuligt at nå op over kulhydratgrænserne ved blot at spise grøntsager, der har udviklet sig over jordoverfladen. Vil man fx nå op på 20% kulhydrat i retten, skal der tillægges omkring 3 kg grøntsager, der udvikler sig over jordniveau.
Til eksempel skal du spise 60 portioner kogte asparges (500 portioner konserves asparges, svarende til ca 17,5 kg - til hvert måltid!) Du kan også klare det med 55 kg kogt spinat - pr måltid!

Hvor meget kulhydrat, man vil spise, er selvfølgelig den enkeltes valg. Har man metaboliske problemer (d.e. overvægt, nedsat insulinfølsom, hjerte-kar-sygdom, åreforkalkning) altså forstyrrelser i kulhydratomsætningen og insulinbalancen får man mest ud af at tilpasse sin kost til den ovenstående definition.

Og hvor meget spiser man? Man spiser, når man er sulten, og holder op med at spise, når man ikke længere er sulten. For at kunne mærke dette, er det vigtigt at tage sig tid til at spise, så maven kan nå at fortælle dig, når den har fået nok.

Nogle "fjollede pattedyr" spiser som hobby, af sociale hensyn, fordi de ser TV, for fælles hygge - det svarer til at tanke bilen selvom tanken er fuld - resultatet er synligt!

Kulhydrater = sukker og stivelse! Kulhydrater er sukkerkæder.

Eftersom man ikke forhøjer blodsukkeret på en kulhydratfattig kost, udebliver øgningen af insulin, der ellers ville følge af et højt blodsukker. Insulinet sænker nemli blodsukkeret hurtigt, hvilket resulterer i, at man hurtigt føler sig sulten igen efter et måltid. Insulinet lagrer derudover fedt og blokerer fedtforbrændingen. Insulinet omdanner overskydende kulhydrater til fedt!

Kroppen fremstiller det blodsukker, den skal bruge fra proteiner i føden. Man opnår derved et stabilt passende blodsukker istedet for de blodsukkersvingninger, kulhydrater forårsager.

Fedtforbrændingen giver energi til musklerne, og selv hjernen kan bruge produkter fra fedtforbrændingen, ketoner, som energi.

Hvis man spiser en passende mængde fedt og proteiner sammen med mange grøntsager, giver det få kalorier og man går ned i vægt uden at mærke en nagende sult.
Forskningen viser, at det ikke er farligt at øge andelen af fedt og proteiner i kosten.

Håber I finder det ligeså interessant som jeg!? God søndag! ;)