mandag den 28. maj 2012

Aftenens grilltallerken...

Jeg havde en hel fersk kylling, som jeg smed på grillen, sønnen er så glad for helstegt kylling på grillen. Krydrerede den godt med salt, peber og lidt hvidløg.
Mens kyllingen sydede på grillen, lavede jeg to salater, efter inspiration af bogen Meyers Salatværksted.
Her kommer de, som jeg lavede dem:

Vandmelonsalat (4 personer)
Ca ½ kernefattig vandmelon, et par håndfulde ruccola salat, 1 forårsløg, en håndfuld sorte oliven uden sten og 1 bøtte fetaost.

Vandmelonkødet skæres i tern, vendes med fintsnittet forårsløg, oliven i skiver og ruccola og pyntes med fetaost i tern.
I opskriften var der en olie-eddike-dressing over, men jeg syntes vandmelonen var så saftig, at det ville blive for smattet med yderligere væde ved, så jeg lavede den uden. Den var så frisk og lækker! ;)

Blomkåls "couscous" salat (4-6 personer)
½ blomkål i små buketter, 50 g mandler, 1 forårsløg,  saft af en halv citron, en lille halv dl koldpresset rapsolie, salt, et par dråber sødemiddel, høvlet parmesan.

Blomkålsbuketter og mandler hakkes i foodprocessoren, blandes. Forårsløget snittes fint og blandes med. Over blandingen hældes olie, citronsaft og sødemiddel. Vend det godt sammen og pynt med rigeligt med høvlet pamesanost.
Lad trække ½-1 timer inden servering.

Denne salat var anderledes men smagte faktisk meget bedre, end man ville forvente, helt klart værd at lave igen! ;)

Nu må vi se, om det var den sidste sommerdag i denne omgang, så grillen bliver stillet på standby. Håber det dog ikke!

Fortsat god sommer derude! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar