onsdag den 26. september 2012

Benløse fugle...

I aften er manden hjemme - det var han faktisk også igår - Sikken luksus! ;)
Imorgen får vi kalvekød i fryseren igen, så derfor har jeg de sidste dage arbejdet med at få brugt nogle af de "skæve" udskæringer fra sidste sending. Så igår fik vi osso buco, men da vi pludselig blev 3 mand ekstra til spisning, ja så glemte jeg altså alt om at tage billeder... Dem må I få, når jeg laver det næste gang.

Men i aften lavede jeg benløse fugle - på en måde i hvert fald. ;) For jeg tror nok, at originalen er noget med persille, spæk/flæsk og noget.
Jeg havde en rest Castello, som jeg skar i skiver. Derudover havde jeg en pakke bacon. Så en skive bacon, et stykke kød, en skive ost og så rullet sammen og en tandstikker i til at holde på plads. Brunes af på panden, tilsæt bouillon og lad simre en times tid. Til sidst tilsættes nogle champignons i skiver og et par gulerødder i skrå skiver, så de kan nå at blive møre.
Tilsidst tilsatte jeg et skvæt fløde og lidt kulør og så var det bare at servere. Her blev det med blomkålsris, så alle mand nød i største velbehag aftenens middag. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar