mandag den 13. august 2012

Grillet medisterpølse...kan man det?

Idag var jeg på hovedet i fryseren, og stødte på en medister, som trængte til at blive brugt. Vejret har jo bare været rasendes godt idag, så jeg synes ikke, jeg gad stå i stegeos i køkkenet med en medister. Resultatet blev, at jeg kogte den let i en gryde og så ristede den på grillen. Det var bestem ikke nogen dårlig idé! Det faldt bedre i min smag end "vintermedister."
Derudover havde jeg nogle store, flotte champignons. Dem satte jeg i ovnen med en god klat kryddersmør over.

Og så havde jeg en lille pakke blommetomater, der trængte til at blive brugt. Jeg skar dem i mindre stykker og ristede dem sammen med to hakkede hvidløgsfed på panden i godt med smør. Så et skvæt balsamicoeddike og et drys vanille...overraskende lækkert! ;)

Og hele molevitten blev selvfølgelig indtaget med mine to skønne drenge på terassen! Det er med at nyde de sommeraftener, der er!

God sommeraften derude! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar