torsdag den 7. juni 2012

Bøf i folie med "hash browns"

I aften har vi fået god mad - igen! ;) (Læs: hvert måltid er en fest!) ;)
Jeg lavede bøf i folie og en efterligning af hash browns men med revet blomkål istedet for revne kartofler. Det blev endnu et hit, så det laver vi igen en anden gang. ;)
Bøfferne brunede jeg på panden. Imens svitsede jeg en halv pakke bacon i mindre stykker, 8 cocktailpølser og en halv pakke champignons i skiver. Tilsatte en smule fløde og lidt basilikum.
Så pakkede jeg hver bøf ind i staniol med fyld fordelt ovenpå, og så ind i ovnen.
Fyldet kan jo varieres i det uendelig efter smag og hvad man måtte have i køleskabet.

Til Hash Browns brugte jeg:
4-6 personer
1 revet blomkål (ca 500 g), 1 finthakket løg, 50 g smeltet smør, salt og peber, 150 g revet Emmentaler ost. Ingredienserne vendte jeg sammen i en lille bradepande. Over hældte jeg 1½ dl fløde og dryssede lidt revet parmesan ost.
Ind i ovnen v/200 grader i 40-60 minutter.

Og så en dejlig grøn blandet salat til - med salatblade fra Svigerfars have! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar