tirsdag den 26. juni 2012

Hej derude...! ;)

Så har der været meget om ørerne et par dage, så der er ikke kommet indlæg igår. Beklager. I aftes havde jeg et skolebestyrelsesmøde og desuden noget forberedende arbejde til dagens projekt. Men egentlig havde jeg tænkt at vise jer, hvad det var, der holdt mig "busy"...
Jeg havde en hhx hue kagebestilling til afhentning i dag middag, så det optog min tid...og da Vandværket så besluttede sig for at lukke for vandet en times tid midt i det hele, blev der lidt pres på for fruen... men men, det gik jo det hele, og modtageren blev super glad. Håber de får en skøn dag!! ;)
Da jeg så var færdig og havde fået kagen afleveret, syntes jeg, jeg havde fortjent en god frokost, for mad var ikke det, jeg havde fået mest af inden. I køleskabet lå en camembert ost (det er jo kun mig, der spiser den slags her i huset), og jeg kom på noget, som var en lækkerbidsken til særlige lejligheder før...men jo faktisk lovligt nu: paneret, stegt camembert.

Jeg panerede i sesamfrø som erstatning, og det fungerede faktisk godt. Så skulle der have været solbær syltetøj til, men jeg havde kun hindbær, der er lchf-venligt, så det blev det.
 Og er du vims, det smagte godt - jeg nød hver en mundfuld! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar