lørdag den 2. juni 2012

Grill og "kartoffel-salat"

I aften grillede vi igen...nu ikke fordi det er varmt, for det er hundekoldt og blæsende her, men vi kan jo altså godt lide grillmaden! ;)
Jeg havde lavet grillspyd med svinemørbradstykker, medisterstykker, tomater og hvidløg trukket på.
Som tilbehør havde jeg lavet en grøntsagsterrine og en "kartoffelsalat" af blomkål.
Til terrinen brugte jeg: 1 porre, 6 tomater, 2 gulerødder, 2 fed hvidløg. Grøntsagerne blev snittet, svitset i smør og fordelt i et ildfast fad. Over hældte jeg en lille smule fløde, salt og peber og revet ost. Og så gratineret i ovnen.
Blomkåls salaten lavede jeg af blomkålsbuketter i mundrette stykker, som jeg kogte et par minutter, bestemt ikke for meget, der skal stadig være bid i. Kølte dem helt af. Imens lavede jeg en dressing, som til almindelig kartoffelsalat, krydret godt med hakkede krydderurter fra haven, vendte blomkålen i, og lod trække lidt.
 Det fungerede rigtig godt med "kartoffelsalaten"...egentlig tænkte vi ikke meget over, at det var blomkål istedet for kartofler. ;)
Grøntsagsterrinen var også god. For rigtig lchf skulle jeg have valgt en anden grøntsag end gulerod, men jeg gad ikke at skulle ud og køre efter det, så jeg brugte, hvad der var i grøntsagsskuffen.
Nu slapper vi af og nyder, at det er lørdagaften og manden er kommet hjem! Det bliver da ikke meget bedre!? ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar