mandag den 4. juni 2012

Kagetid! ;)

Idag fik vi gæster til eftermiddagskaffen....en anledning til at prøve at bage lchf kage. Resultatet blev ikke helt dårligt ;) Faktisk ret godt, når jeg selv skal sige det! Og de skeptiske gæster blev begejstrede! ;)
Det var en mandelbund med en lækker creme ovenpå.
Opskriften har jeg fundet på http://www.lavkarbo.blogg.no/ - her kommer den:
Bund: 5 æggehvider, 1 dl sukrin, 200 g hakkede mandler, 1 tsk bagepulver.
Pisk hviderne stive, tilsæt sødemiddel lidt ad gangen. Vend tilsidst mandler og bagepulver i forsigtigt.
Fordel i en springform med bagepapir og bag i ovnen v/160 grader i 30 minutter.

Solcreme: 5 æggeblommer, 1 dl fløde, 1 dl Sukrin Melis, 2 tsk vanille, 100 g smør.
Rør blommer, fløde, Sukrin og vanille sammen i en lille gryde. Varm op ved svag varme og konstant omrøring. Flyt gryden fra varmen så snart det koger, cremen er nu blevet tyk.
Lad hvile et par minutter inden smør i tern tilsættes og røres godt ind i cremen til den er jævn.
Afkøl cremen.
Når bunden er afkølet fordeles cremen over. Jeg pyntede med lidt smeltet mørk chokolade striber også... Ikke værst! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar