søndag den 24. juni 2012

Lovlige vafler! ;)

Idag er sådan en lidt skæv dag, hvor vi sov lidt længe ovenpå Sankt Hans fejringen i aftes, og så en hyggelig fødselsdagsbrunch i mandens familie.
Sønnen er sådan lidt "træt af" alt hvad der er "diæt" i tiden. Han savner rugbrød, og vil egentlig helst bare have byttet det hele om til normalt igen. Det gør vi jo på ingen måde, han har det meget bedre på lchf-kosten, men prøver jo også at imødekomme ham, så det ikke bliver alt for træls.
Her til aften var han sulten, og der var absolut ingenting i huset, der kunne bruges, selvom der var indtil flere tilbud! ;)
Her i eftermiddag kiggede jeg lidt rundt på nettet og stødte flere gange på lchf vafler. Så jeg tænkte, at jeg forsøgte mig med at lave vafler. Og det var ikke nogen dårlig beslutning! Sønnen tøede helt op og spiste med stort velbehag. Så sådan blev der fred i det lille hjem igen! ;)
Vi spiste dem med vanille-flødeskum og lun hindbærsauce - himmelsk smag! ;)
Opskriften er vist en egen komposition, idet der er brugt et mix af flere forskellige.

Vafler (4 stk)
2 æg, 3 spsk græsk yoghurt, 1 spsk Sukrin, 1 knsp kardemomme, 1 tsk kokosmel, 1 tsk bagepulver, 1 tsk fiber HUSK, 2 spsk smeltet, let afkølet smør.

Æg og yoghurten piskes godt sammen. Sukrin, kardemomme, kokosmel, bagepulver og HUSK blandes i. Til sidst røres smørret i. 
Lad dejen stå og hvile 5 minutter på køkkenbordet.

Der bliver 4 plader ud af denne portion. Lad vær med at fylde ret meget i jernet ad gangen, det koger ligesom op og flyder ud, når du lukker det.

Det er helt perfekt, jeg har fundet frem til denne opskrift, for når familien holder sommerferie, er vafler et fast indslag - en tradition. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar